Optimisme er godt, realisme er bedre!

Bent Hansen har helt ret i at vi må se at få det bedste ud af globaliseringen for der er ingen vej tilbage.

Man kan imidlertid ikke beskylde danskerne og de danske virksomheder for ikke at have gjort deres bedste hvad angår positiv udnyttelse af globaliseringen. Når vi nu, trods denne positive og målrettede indsats, står midt i en historisk set formidabel krise, sker dette på baggrund af 20 år med energisk internationalisering. Den pågældende internationalisering har resulteret i at ”danske” virksomheder i dag beskæftiger lige så mange mennesker i andre lande som i Danmark!

Det hævdes generelt, men yderst naivt, at det vi nu oplever, er en finansiel krise som er resultatet af et overforbrug. For at krisen skal kunne være udtryk for et tidligere overset overforbrug, må der imidlertid have været en ringere indtjening end man har antaget. Det var desværre kun i de sidste ca. 3 år før krisen slog igennem, at bruttonationalproduktet steg en del mere end gennemsnittet af årlige bruttonationalprodukt stigninger, set over en 50 års periode. Skulle der ikke være noget grundlæggende i vejen med den erhvervsøkonomiske dynamik, skulle det overforbrug som resulterede i krisen, altså kunne begrundes i den pågældende ekstra bruttonationalprodukt stigning (altså ud over hvad der er det gennemsnitlige set over en 50årig horisont). Der er imidlertid intet der tyder på at det er tilfældet. Den tiltagende gældsætning gennem de sidste 10 år, har altså sløret hvornår nationaløkonomien reelt gik i minus. Ud fra hvad der er fremme i medierne, lader dette imidlertid ikke til at have den store interesse.

Argumentet for at det ”blot” drejer sig om en finansiel krise er en diffus henvisning til at krisen kommer udefra, men det billede der tegner sig er, at samtlige gamle I-lande er havnet i den samme situation. Det mest liberalistiske land som i øvrigt også "internationaliserede" først er U.S.A., hvor krisen som følge deraf er slået kraftigst igennem. (Der er adskillige af USA´s delstater som ville være lige så ilde ude som Grækenland m.fl. såfremt der i USA ikke fandtes en udligningsordning! ( tilføjet 25/9-11))

En af de helt store fejlopfattelser er, at når det går godt for ”danske” virksomheder skal det nok også gå godt for Danmark. Også dette er virkelig naivt. Vi er eksempelvis vældig stolte af Mærsk, men i takt med at Mærsk blev en international koncern, skrumpede antallet af danskere i koncernen langsomt ind. Først røg sømændene, og nu ryger også officer stillingerne til udlændinge, medens kontorerne i udlandet i hovedsagen er bemandet af ikke danske. Selv om Hr. Møller gerne fremmer danske interesser, er det absolut sekundært i forhold til Mærsks egne interesser, og sådan må det nødvendigvis være for alle ”danske” koncerner som vil overleve.
(Det er imidlertid nu dokumenteret, at det kun er de firma aktiviteter som findes i Danmark, som gavner den danske økonomi. Se.  http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/02/de-danske-multinationale-bidrager-kun.html (tilføjet 25/9-11))

Lige som vi er stolte af danske internationale fodbold stjerner, er det også rimeligt at vi er stolte af danske firmaers der gør sig bemærket internationalt, men ingen af delene giver os imidlertid smør på brødet.

En nationalstat er nu engang afhængig af, at der kommer tilstrækkeligt med penge i kassen til at uddannelsesniveauet og samfundsstruktur ikke kun kan opretholdes men også videreudvikles. Man kan snakke meget frem og tilbage, men det er altså mange år siden at der var albuerum hvad det angår!

Bent Hansens opfordring til strømlining af danske virksomheders globalisering er al ære værd, men om det mere end forsinker Danmarks socioøkonomiske nedtur er højest tvivlsomt.

 Det er trist at vi skal helt ned i sumpen før der bliver interesse for at forstå hvad der virkelig er ved at ske.

Eftertiden vil undre sig såre over vor uvilje mod at slippe gamle forståelsesmønstre og forestillinger, selv når realiteterne skriger os ind i ansigtet.