Demokratiets generelle problem.

Uddannelses og informationsniveauet.

En ny politisk struktur.

Folketingets struktur må være som bestyrelsen i et firma.

Regenten.

Folketingets sammensætning.

Elektroniske folkeafstemninger.

Ombudsmand.

Ombudspræsident.

Administrationen.

Aktivering af borgerne.

Demokratiets generelle problem.

Demokratiets generelle problem kommer tydeligst til udtryk i begreberne politikerlede, troværdighedskrise og ekstraparlamentariske manifestationer. Politikerne prøver at arbejde sig forbi disse problemer, men da der ikke findes en grundlæggende forståelse af årsagen til sådanne problemer, får politikernes indsats på dette felt ingen virkning. Såfremt man ikke ændre det eksisterende system, er der sandsynlighed for, at borgernes interesse for politik og det demokratiske system vil fortsætte med gradvist at mindskes, især fordi stedse flere politiske beslutninger flyttes fra Folketinget og til EU’s besluttende organer..

                      Vort repræsentative demokratiske system har ikke undergået grundlæggende ændringer siden det blev indført i 1849. Når man perspektiverer dette med den omstændighed, at næsten alt andet i samfundet har undergået radikale forandringer, kan det ikke undre, at en så gammel styringsstruktur ikke længere kan fungere optimalt.

                      Forudsætningen for udformningen af det repræsentative demokratiske system i 1849 var, at samfundet bestod af en meget lille gruppe veluddannede borgere, og en meget stor gruppe borgere med begrænsede kundskaber, samt så hårde arbejdsvilkår, at der ikke var mulighed for og overskud til andet end stillingtagen til simplificerede politiske spørgsmål. I det daværende samfund var der desuden yderst begrænsede muligheder for detaljeret formidling af samfundsinformationer. I den situation var det både rimeligt og fornuftigt, at etablere et system hvor borgerne udpegede de personer som de mente var bedst i stand til at varetage deres politiske interesser. En konsekvens var også, at politikerne, efter at de var/er valgt, juridisk set kun er ansvarlige overfor sig selv og i princippet ikke overfor deres vælgere eller de politiske partier de er tilknyttet. Som vi ved, ser virkeligheden i dag meget anderledes ud, og et velfungerende nutidigt system må nødvendigvis stemme så godt overens med virkeligheden som mulig.

Uddannelses og informationsniveauet.

I dag er det sådan at hovedparten af borgerne er bedre uddannet end eliten var i 1849. Den gang var det rimeligt at acceptere et system der indeholdt store muligheder for persondyrkelse og manipulation, og som førte til personlige magtkampe og intriger, for et sådant system var den gang det bedst mulige, men i dag finder borgerne det helt klart ikke rimeligt, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem de ovennævnte fænomener ”politikerlede” og ”troværdighedskrise”.

                 Medens Stauning uantastet kunne forære den danske undergrund til en amerikaner fordi Stauning var forgabt i amerikanerens tante, slipper politikerne i dag kun af sted med væsentligt mere beskedent magtmisbrug. Nutidens borgere og medier er i stand til at afdække misbruget, og det er jo godt. Men da den politiske struktur fortsat er den samme, er det kun gradsforskelle det drejer sig om. I mange tilfælde overskygger politikernes intriger og manipulation en hensigtsmæssig løsning af samfundsproblemer, og det får borgerne til i lede at vende sig væk fra politik som sådan.

En ny politisk struktur.

En ny politisk strukturering skal grundlæggende tage højde for to af nutidens realiteter. Den væsentligste er, at hovedparten af borgerne er i stand til at tage moden og detaljeret stilling til politiske spørgsmål. Den anden realitet er, at en sådan moden og detaljeret holdning ikke nødvendigvis afspejles i de etablerede politiske grupperingers standpunkter. For at imødekomme disse to væsentlige forhold, er det nødvendigt at omlægge det politiske system således, at demokratiet får en ny og anderledes grundstruktur.

Folketingets struktur må være som bestyrelsen i et firma.

Medens politikerne hidtil har blandet sig i enkeltsager uanset hvor små disse måtte være, bare sagerne havde politisk interesse, bør en ny struktur have indbygget en meget skarpere adskillelse mellem administration og politik.

Det bør være Folketingets opgave at udstikke principielle retningslinierer, og at føre kontrol med at administrationen følger de udstukne retningslinier, men Folketinget bør ikke blande sig i enkeltsager eller den daglige administration. Kun enkeltsager, der overstiger en nærmere fastlagt procentdel af årsbudgettet, bør gøres til genstand for direkte politisk indblanding. Man bør f. eks udstikke principielle retningslinier for hvorledes offentlige arbejdspladser og investeringer skal fordeles i Danmark, men man bør overlade det til administrationen at foretage den faktiske fordeling. For at dette skal kunne fungere er det nødvendigt at åremålsansætte alle ledende medarbejdere i administrationen. På den måde kan politikerne med eksempelvis 4 års mellemrum udtrykke deres utilfredshed gennem udskiftning af ledere der ikke på en tilfredsstillende måde følger de udstukne retningslinier.

Regenten.

Kongedømmet kan meget vel bibeholdes som en kulturelt samlende og diplomatisk funktion. Det vil dog være mest hensigtsmæssigt at kongehuset fratages ansvaret for at underskrive landets love, denne forpligtelse lægges i stedet over på en ny ombudsmands funktion. Herom senere.

Folketingets sammensætning.

Stemmerne i Folketinget bør fordeles til de politiske grupperinger/partier der ved en afstemning får mindst 4 % af stemmerne. Det nye element vil være, at det er de politiske grupperinger der råder over stemmerne, og ikke de enkelte politikere. De politiske grupperinger kan så hver især bestemme om partiets pladser i folketinget hele tiden skal varetages af de samme personer, eller om pladserne skal rotere iblandt partiernes medlemmer.

Elektroniske folkeafstemninger.

Det bør være muligt at afholde elektronisk folkeafstemning hver gang eksempelvis 10 % af landets vælgere ønsker det. Det skal ikke umiddelbart være Folketinget der formulerer spørgsmålene til folkeafstemningerne. Enhver gruppering der ved elektronisk underskriftindsamling kan skaffe mindst 4 % opbakning, skal have ret til at få deres formulering med ved afstemningen. Herved imødekommes de samfundskræfter der ellers ville være henvist til at komme til orde via ekstraparlamentariske manifestationer.

Selv om sådanne folkeafstemninger oftest vil være affødt af enkeltsager, skal de formuleringer der stemmes om være principielle og ikke sags relaterede. Folketinget kan efterfølgende enten acceptere folkeafstemningsresultatet, eller opløse sig selv og udskrive (elektronisk) nyvalg til Folketinget. Der kan nemlig meget vel ske det, at Folketinget vurderer, at folkeafstemningsresultatet ikke er økonomisk eller teknisk foreneligt med den øvrige lovgivning, og at resultatet følgelig vil bringe helheden i ubalance. Efter at der er foretaget nyvalg til Folketinget, kan dette nye råd, med en eventuel ny stemmefordeling og magtbalance, ud fra en helhedsbetragtning afgøre den pågældende enkeltsag.      

Ombudsmand.

Den hidtidige ombudsmandsfunktion bibeholdes og styrkes.

Ombudspræsident.

 Ombudspræsidenten vælges direkte ved folkeafstemning, men aflønnes af EU.

Ombudspræsidenten skal varetage borgernes interesse i forhold til politikerne, altså tilse at politikerne holder sig indenfor deres mandat og ikke blander sig i enkeltsager eller manipulerer med administrationen. Ombudspræsidenten skal underskrive landets love, eller nægte at underskrive dem og udskrive elektronisk nyvalg. Ombudspræsidenten er den eneste der sidder en fast 4-6 års embedsperiode.

Administrationen.

Da politikerne kun må beskæftige sig med overordnede og principielle spørgsmål bliver der altså ikke brug for en politisk valgt regering. Centraladministrationens øverste embedsmænd varetager regeringens funktioner, ud fra de principielle retningslinier som det politiske niveau har udstukket. Af hensyn til det internationale samarbejde kan et rådgivende politisk sammensat udenrigspolitisk råd etableres.

Ved at frigøre administrationen fra politikernes indblanding i enkeltsager og i den daglige arbejdsgang, bliver administrationens lederstillinger mere spændende og attraktive, og sådanne stillinger vil følgelig tiltrække bedre kvalificerede og mere selvstændige ledere.  

Aktivering af borgerne.

For at demokratiet skal kunne blomstre, må borgerne være aktive. Det der er altafgørende for om borgerne engagerer sig er imidlertid, om deres indsats får reel betydning for de politiske beslutninger. Den lette tilgang til folkeafstemninger vil give borgerne en mere central rolle i de politiske beslutningsprocesser end det er tilfældet i dag, og muligheden for hyppige valg til Folketinget vil gøre at vælgerne ikke blot sætter sig tilbage i sofaen og venter på at der igen er gået 4 år!

Da magten ligger hos de politiske grupperinger og ikke hos enkelte politikere, sikres den politiske kontinuitet, også i tilfælde af at der skulle blive hyppige nyvalg til Folketinget..

Ved at reducere enkeltpolitikernes betydning til fordel for de politiske gruppers betydning, vil personlige magtkampe og intriger træde i baggrunden, idet sådanne magtkampe og intriger fremover i hovedsagen vil blive henvist til at foregå internt i de politiske grupper. De politiske grupper vil som sådan ikke have nogen interesse i eksponering af underlødige magtkampe og intriger, og den offentlige politiske dialog vil derfor blive højnet, hvorved vælgernes respekt for det politiske system øges.