Bevidsthed, fundamentalisme og videnskab.

Bevidsthed.

Såvel religiøse som politiske eller andre fundamentalistiske ideologier er primært baseret på følelsesmæssige forhold. Hvad er det for psykologiske forhold som er særkendet ved fundamentalisme?

Den bedste model til forklaring af dette er faktisk flere tusinde år gammel og kom til Europa i forbindelse med Storbritanniens erobring af Indien. Det det drejer sig om er den såkaldte chackramodel, hvor den menneskelige bevidsthed forstås som fungerende på gradvist højere niveauer. I denne sammenhæng er det kun de 3 første niveauer som er af interesse.

Ifølge den nævnte forståelsesstruktur er det laveste bevidsthedsniveau karakteriseret ved at man opfatter alt unuanceret som enten eller, på det næste bevidsthedsniveau formår man bevidsthedsmæssigt at rumme en både og forståelse og på det tredje niveau oplever man i helheder tingene er. For at illustrere hvad der menes vil jeg bruge et eksempel med solen. Befinder man sig i en ørken, efter 3 dage uden vand, vil man ikke have meget psykologisk overskud, det drejer sig om overlevelse, og ens bevidsthed vil derfor være tvunget ned på et niveau hvor man kun, helt unuanceret og ensidigt, formår at opleve solen som ond og destruktiv. Er man til gengæld kommet til at smække sig ude af skihytten kun iført nattøj og det er minus 20 grader, er der ligeledes tale om en overlevelsessituation, og ens bevidsthed er på ganske tilsvarende vis tvunget ned på det første bevidsthedsniveau, hvor men til gengæld denne gang kun formår at opfatte solens fremkomst over horisonten som entydig god og livgivende. Sidder man derimod en varm sommerdag ved svømmepølen, med en svalende drink i hånden, er man i stand til bevidsthedsmæssigt at rumme tanker om solen som både destruktiv under ekstremt varme forhold, og livgivende under ekstremt kolde forhold. Nogle gange er man i total psykisk balance og hvis man i en sådan situation retter opmærksomheden mod solen, vil man kunne opfatte den som den totalitet den jo er.

Pointen er at ikke alle mennesker er lige modne psykologisk set. Vi kan alle fungere på det første niveau hvor man opfatter tingene som enten entydigt gode eller entydigt onde, de fleste af os kan desuden, det meste af tiden fungere på det andet niveau, hvor vi på samme tid formår at rumme bevidstheden om både positive og negative sider ved det vi fokusere på. Men det er kun meget få af os der mere end i glimt kan opretholde en helhedsopfattelse af tilværelsen.

Fundamentalisme

Nogle mennesker er så blokerede eller umodne, at de så godt som hele tiden bevidsthedsmæssigt befinder sig på det unuancerede enten eller første niveau. De er simpelthen ikke i stand til at fatte andet end en enkelt side. Enten er tingene gode eller også er de dårlige – er du ikke med os er du imod os OSV. Det er i denne kategori at folk med fundamentalistiske holdninger skal findes. Et karakteristisk træk ved ungdommen er, at den stadig udvikler sig, også rent psykologisk, hvilket er årsagen til at unge mennesker ofte har unuancerede holdninger, for så efterhånden at blive mere rumlige, tolerante og modne.

Hvad der gælder for enkeltindivider gælder også for grupper og samfund, jo højere modenhed befolkningsgennemsnittet har, jo flere nuancer kan politikere og andre offentlige personer tillade sig at give offentligt udtryk for. I lande hvor befolkningsgennemsnittet psykologisk set er mindre udviklet, er primitivere og mere unuancerede politiske standpunkter dominerende. Med tanke på USA og president Barack Obama, er det, set fra et dansk ståsted, helt tydeligt, at han må holde igen og optræde uhyre pædagogisk for ikke at støde store dele af vælgerskaren.

Videnskab.

Et andet aspekt af den ovenfor beskrevne forståelse af bevidsthedens niveaudelte struktur er, at jo højere bevidsthedsniveau et individ eller et samfund kan fungere på, jo mere komplekse sammenhænge kan man overskue og forholde sig til.

Naturvidenskaberne stadfæster at alt i universet er en helhed. Jo højere psykologisk niveau man er på, jo større dele af helheden kan man rumme. Som sagt er ikke alle mennesker lige psykologisk modne, og desuden er vor opdragelse, vor opvækst og vore psykologiske typologier forskellige, og de felter som vi individuelt er blokerede på er også forskellige. Når man skal kommunikere komplekse sammenhænge, kan man derfor langt fra være sikker på at andre kan forstå og acceptere hvad man siger. Det geniale ved videnskab er, at videnskaberne opstiller faste regler og bestemte kriterier for kommunikation af deres respektive videnskabelige områder. Derigennem bliver det muligt for individer med forskellig baggrund og fra forskellige kulturer at kommunikere forholdsvis præcist med hinanden.

Forståelsen af ”virkelighedens ubrudte hele” bliver bedre og bedre jo højere bevidsthedsniveau man befinder sig på, men det forholder sig til gengæld omvendt med kommunikerbarheden. Jo højere bevidsthedsniveau noget opfattes på, jo vanskeligere er det at kommunikere. Videnskab er ikke udtryk for den højeste bevidsthed, videnskab er derimod udtryk for den højest mulige form for kommunikerbarhed. De videnskaber som vi opfatter som de mest udviklede, formår at beskrive, udtrykke og forudsige begivenheder indenfor deres genstandsfelt på det laveste enten eller bevidsthedsniveau, måske ligefrem på binær 0 – 1 form, hvilket jo er en abstraktion og en voldsom indskrænkning af ”virkelighedens ubrudte hele”, men til gengæld er sådan eksakt videnskab universel kommunikerbar og derfor yderst anvendelig!

Ud fra det ovenfor beskrevne, er det let at forstå, at der ikke umiddelbart er en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og menneskelig modenhed. Man kan sagtens være psykologisk moden men være dårligt uddannet, omvendt kan man sagtens være en højt specialiseret videnskabsmand uden at være særlig psykologisk moden. Vi kan takke vort forholdsvis homogene samfund for, at uddannelse og psykologisk modenhed i de fleste tilfælde følges ad.

Linné, Darwin og Mendel

På os virker det lettere komisk, på grænsen til det uforståelige, at nogle mennesker kan afvise vores slægtskab med aberne. Det bliver lettere at forstå når man tænker på, at de pågældende personer og grupper af personer mentalt hovedsaleligt befinder sig på det første, unuancerede enten eller bevidsthedsniveau. Enten er alt det der står i Biblen ubetinget rigtigt eller også kan man ikke tro på noget som helst. Ud fra enten eller bevidsthedsniveauet kan man ikke fatte symbolik.

Ved at fastholde fokus på Darwin, aberne og ”survival of the fittest”, gør vi det imidlertid vanskeligere for såvel os selv, som for dem der af religiøse grunde ikke kan acceptere vort slægtskab med aberne. Nu har Darwin jo lige haft jubilæum, men i virkeligheden burde han være stillet op på samme videnskabshistoriske hylde som f.eks. Ptolemæus. Biologien blev ophøjet til videnskab gennem Linné’s systematiseringer og katalogiseringer. Det pågældende videnskabelige niveau svarer til nutidens historievidenskabelige stade, der er centreret omkring den kildekritiske metode. Altså i begge tilfælde metoder der opstiller faste regler for undersøgelse og katalogisering af deres respektive videnskabelige genstandsfelt. Darwins teorier svarer videnskabsteoretisk/udviklingsmæssigt til eksempelvis Bechers Phlogiston teori indenfor kemien, eller som nævnt Ptolemæus geocentriske astronomi. Alle tre teorier var i en lang periode dominerende indenfor deres felter. De pågældende teorier formåede imidlertid blot at forklare fænomener indenfor deres fagområde, de rummede, ligesom Darwins teori ikke mulighed for at forudsige udviklinger indenfor deres videnskabelige felter.  Det interessante i denne sammenhæng er, at Darwin allerede blev overhalet indenom bare 7 år efter at han i 1859 offentliggjorde sin ”Arternes Oprindelse”. Allerede i 1866 publicerede Gregor Mendel nemlig sin afhandling om krydsning af ærteplanter, hvor han ved hjælp af statistik og matematiske beregninger var i stand til at forudsige det (genetiske) udfald af krydsning af ærteplanter. Det er åbenbart, at Darwins rejser og forskning er dramatisk og spektakulær, og dermed kalder på vore egne opdagelsesdrømme og sydhavsfantasier. For mig er der imidlertid ingen tvivl om, at Mendel, ved i realiteten, blot 7 år efter Darwin, at hæve biologien op på det naturvidenskabelige niveau, bidrog med en væsentlig større videnskabelig præstation end Darwin gjorde!

Darwins udviklingslære er strukturelt en samfundsvidenskab, og på det samfundsvidenskabelige niveau kan der opstilles konkurrerende teorier, og det er, rent videnskabsteoretisk, formelt set umuligt at føre bevis for at den ene teori er rigtigere end den anden. Dagens biologi er imidlertid, gennem biokemien, hævet op på et naturvidenskabeligt niveau, hvor det er helt uproblematisk at føre bevis for, at de biologiske teorier er i overensstemmelse med empirien. Det vil følgelig være hensigtsmæssigt at man arkiverer Darwin på hans rette videnskabsteoretiske hylde. Dermed vil de Kristne Fundamentalistiske Kreationister miste deres sidste sunde videnskabsteoretiske argument for en kreationistisk biologisk forståelse. Da religion imidlertid primært er et spørgsmål om følelser og psykologi, er det dog tvivlsomt hvor meget det i praksis vil forandre.

Søren H. Basse

Bornholm