Viden giver magt, men forældet viden resulterer i afmagt.
Når talen falder på krig er det velkendt at militæret sjældent er på omgangshøjde med en innovativ og aggressiv modstanders evne til nytænkning og nye angrebsmetoder. Man har svært ved at slippe den forståelse og de metoder som den sidste eller endog næstsidste krig mundede ud i.
For at være i stand til at omstille såvel den militære som den økonomiske forståelse til nye udfordringer, er det ikke nok at man tænker i militære, respektive økonomiske baner, man er nødt til at inddrage og ajourføre sin samlede forståelse, således at ens forståelse er på omgangshøjde med nutidens teknologiske og samfundsmæssige strukturer.
Det der kendetegner den nuværende økonomiske kriseforståelse er, at den hviler på den overfladiske betragtning, at krisen blot er resultatet af for løs økonomisk styring som har resulteret i for megen låntagning, en del asocial økonomisk aktivitet samt et generelt overforbrug. Denne opfattelse udmønter sig næsten daglig i henvisninger til at så snart den økonomiske situation er stabiliseret vender vi tilbage til ”de gode gamle tider”!
Det vi og de øvrige ”Gamle Industrilande” i øjeblikket gør rent økonomisk, er ikke forskelligt fra hvad Japan gjorde da deres boligmarked kollapsede i forbindelse med sidste krise, og lige siden har Japan været fanget i økonomisk stagnation. Det på trods af at Japan endog, i hele perioden frem til den nuværende krise, var så heldigt stillede, at de kunne opretholde deres høje eksportrate! Selv med den nuværende økonomiske forståelse er det altså halsløst at tro at den nuværende krise kan overstås indenfor overskuelig fremtid!
Såfremt vi som privatpersoner brugte meget mere end vi tjente, ville det naturligvis komme til udtryk som voldsomt forøget økonomisk aktivitet. Vores forbrug af såvel tjenesteydelser som indkøb af varer, ville være særdeles svære at overse, og det har da også været tilfældet for store dele af befolkningens vedkommende.
I dag står det imidlertid klart, at også landet som helhed har haft et sådant spektakulært overforbrug. Dette overforbrug skulle følgelig have kommet til udtryk i markant forøget økonomisk samfundsmæssig vækst, men selv om den samfundsøkonomiske vækst har været forøget, især de sidste år før krisen, har den ikke hævet sig tilstrækkeligt meget over de sidst 50 års gennemsnit, til at godtgøre for den massive økonomiske ubalance som vi i dag kan konstatere. Såfremt dette ræsonnement er korrekt, må den logiske konsekvens være, at vi, siden sidste krise, i virkeligheden samfundsøkonomisk ikke har tjent så meget som vi burde have tjent, og at vi i stedet samfundsøkonomisk har suppleret den ringere indkomst med lånte penge!
”Something is rotten in the state of Denmark” og i de øvrige ”Gamle Industrilande”!
”Doktorering” af det nye samfund men med gamle metoder.
Lige siden ”.com” boblen sprak, har den offentlige debat gået først på ”Informationssamfund”, så over til ”Vidensamfund” og ”videnrelateret vækst”, for så at udvikle sig videre til fokusering på opfindsomhedens overvældende betydning i nutidens/fremtidens ”Idesamfund” som hviler på ”idebaseret vækst”.
Alt dette har primært med ikke fysiske frembringelser at gøre, men på trods af det har hverken den økonomiske eller den øvrige samfundsmæssige forståelse bevæget sig ud over industrisamfundets selvforståelse.
Konsekvensen er, at man lukker øjnene for den virkelige situation og i mangel af bedre griber bagud til John Maynard Keynes økonomiske teorier, der blev offentliggjort i 1936, og som desuden kun omhandlede strategier for enkeltstående nationaløkonomier og ikke for en global økonomisk krise.
Enten var al snakken om Informationssamfund, Vidensamfund og Idesamfund tom luft, eller også er der noget galt med den økonomiske og den øvrige ”Industrisamfundsopfattelse” af vor nuværende situation!
Det er både naturligt og meget menneskeligt at vi tager udgangspunkt i den viden og den virkelighedsopfattelse vi allerede er i besiddelse af, men det er beklageligt at konsekvensen bliver, at vi, såvel individuelt som kollektivt i samfundsdebatten kun vil beskæftige os med små justeringer af vort verdensbillede.
T.S. Kuhn beskæftigede sig med dette fænomen, som han kaldte Videnskabernes Revolutioner, et begreb der dækker det forhold, at en herskende videnskabelig teori først lader sig vælte når den pågældende generation af professorer og andre etablerede eksperter går på pension.
Sætter man sig ind i videnskabernes historie vil man kunne konstatere, at det mere er reglen end undtagelsen, at grundlæggende ny erkendelse bliver ”syltet” indtil den pågældende videnskabs instrumentelle udvikling eller samfundsudviklingen skriger på et forståelsesmæssig og metodologisk paradigmeskifte/ændring. Dette har også været tilfældet med en videnskabelig forståelse af Idesamfundet og dets strukturelle og økonomiske forudsætninger, idet en sådan velunderbygget forståelsesmodel allerede blev offentliggjort i 1991. På det tidspunkt kunne man ikke patentere ”ikke fysiske frembringelser”, ideerne om Informationssamfundet var fortsat spæde og der fandtes overhoved ingen samfundsmæssig erkendelse af ideers afgørende betydning for konkurrencedygtigheden og for samfundsudviklingen i øvrigt. Det er først i de sidste 4 – 5 år at der er begyndt at komme en offentlig bevidsthed om Idesmafundet, men der findes fortsat ingen egentlig forståelse af hvad et sådant samfund indebærer!
Den fornemste prøve en videnskabelig teori kan bestå er på forhånd at beskrive forhold som efterfølgende viser sig at være korrekte. Min bog ”Videnskaben, Historien og Fremtiden” fra 1991 beskriver forudsætningerne for Idesamfundet, og Idesamfundets grundlæggende mekanisme. Med et spænd på 18 år mellem offentliggørelsen og nutidens fortsatte manglende forståelse af hvad det er der er ved at ske, er det måske på tide at nogen sætter sig ned og læser bogen, som i øvrigt i sin tid blev anbefalet af Villy Sørensen.
1991.
”Videnskaben, Historien og Fremtiden”
ISBN87 7241 673 4
Kan fortsat lånes på 32 biblioteker.
Forudsætningerne for de nuværende økonomiske
problemer er dog bedre beskrevet i:
”Science, History and the Future”
1992.
Kan bestilles hos forfatteren.
Søren Hetland Basse
Røvej 24
3760 Gudhjem
Ingen kommentarer:
Send en kommentar