Bevidsthed, Kommunikation, Videnskab.

Bevidsthed.

I europæisk tænkning har dualisme været en bærende struktur, og i moderne tid er denne forståelsesform blevet underbygget af de fantastiske teknologiske landvindinger som er sket ved hjælp af databearbejdning som jo netop udelukkende benytter sig af et entydigt binært sprog baseret på 0 og 1.

Vi kan konstatere at vor Kartesianske virkelighedsforståelse og dens udmøntning i entydig databearbejdning har gået sin sejrsgang over hele jorden. Sideløbende med dette, og nok også takket være dette har hjerneforskningen imidlertid, gennem de sidste 50 år, med stedse større klarhed nået frem til en forståelse af, at over 90 % af vor hjerneaktivitet foregår som ubevidste, simultane, flerdimensionelle processer. Resultatet af sådanne processer kommer op til bevidsthedens overflade i form af følelser, fornemmelser og billeder. Først derefter sker der en bevidst sproglig og logisk bearbejdning.

Det står i dag klart, at megen af den viden og forståelse der er grundelementer i vor vestlige kultur, har sin oprindelse i østens gamle højkulturer, og det gælder da også den forståelsesstruktur som bedst transcenderer vor Kartesianske forståelse. 

 Ifølge den såkaldte Chakramodel forstås menneskets bevidsthed som fungerende på 7 forskellige, stedse højere, niveauer. 
I denne sammenhæng er det imidlertid kun de 3 første niveauer som er relevante.      

Ifølge Chakramodellen er det laveste bevidsthedsniveau karakteriseret ved at man opfatter alt som enten - eller. På det næste bevidsthedsniveau formår man bevidsthedsmæssigt at rumme en både og forståelse og på det tredje niveau oplever man i helheder tingene er. 


For at illustrere hvad det betyder, vil jeg bruge et eksempel med solen. 
Befinder man sig i en ørken, efter 3 dage uden vand, vil man ikke have meget psykologisk overskud, det drejer sig om overlevelse, og ens bevidsthed vil derfor være tvunget ned på et niveau hvor man kun, helt unuanceret og ensidigt, formår at opleve solen som ond og destruktiv. 
Er man kommet til at smække sig ude af skihytten kun iført nattøj og det er minus 20 grader, er der ligeledes tale om en overlevelsessituation, og ens bevidsthed er på ganske tilsvarende vis tvunget ned på det første bevidsthedsniveau, hvor man til gengæld denne gang kun formår at opfatte solens fremkomst over horisonten som entydig god og livgivende. 
Sidder man derimod en varm sommerdag ved svømmepølen, med en svalende drink i hånden, er man i stand til bevidsthedsmæssigt at rumme tanker om solen som både destruktiv under ekstremt varme forhold, og livgivende under ekstremt kolde forhold altså både og. 
Nogle gange er man ligefrem i stand til at hæve bevidstheden op på tredje niveau, og hvis man i en sådan situation retter opmærksomheden mod solen, vil man kunne opfatte den som den totalitet den jo er.

Det ubevidste fungere på det tredje niveau eller højere, og kunst er manifestationer fra sådanne niveauer. Netop når kunst formår at aktivere det tredje eller højere bevidsthedsniveauer hos modtageren, bliver kunsten dragende og givende.

Pointen er at vor bevidsthed til stadighed ændrer niveau alt efter situationen. Føler vi os konfronteret, sænker vi lynhurtigt niveauet og indtager en mental forsvarsposition i form af entydige og unuancerede standpunkter, men så snart vi igen føler os trygge, hæver vi igen niveauet og er klar til at komme andre i møde. 
En del mennesker er imidlertid, af psykologiske eller udviklingsmæssige årsager kun istand til at fungere på det første enten elle niveau. Hvilket ofte fører til fundamentalistiske holdninger, hvad enten det er på venstrefløjen, på højrefløjen eller indenfor religiøse samfund.

Vi kan altså alle fungere på det første niveau hvor man opfatter tingene som enten entydigt gode eller entydigt onde, de fleste af os kan desuden, det meste af tiden fungere på det andet niveau, hvor vi på samme tid formår at rumme bevidstheden om både positive og negative aspekter. Men det er kun meget få mennesker der i mere end korte glimt kan opretholde en bevidst helhedsopfattelse af tilværelsen.

Videnskab.

Naturvidenskaberne har fastslået at alt i universet er en helhed. Jo højere psykologisk niveau man er i stand til at fungere på, jo større sammenhænge indenfor denne helheden kan man erkende. 
Som sagt er ikke alle mennesker lige psykologisk modne, og vor opdragelse, vor opvækst og vore psykologiske typologier er også forskellige. Desuden er de felter som vi individuelt er blokerede på også forskellige. Sådanne forhold bliver endnu mere udtalte såfremt man medtager nationale og kulturelle forskelle.

Når man skal kommunikere komplekse sammenhænge, kan man derfor langt fra være sikker på at andre kan forstå og acceptere hvad man siger. 
Det geniale ved videnskab er, at videnskaberne opstiller faste regler og bestemte kriterier for kommunikation af deres respektive videnskabelige områder. Derigennem bliver det muligt for individer med forskellig baggrund og fra forskellige kulturer at kommunikere forholdsvis præcist med hinanden. Når jeg skriver forholdsvis, er det fordi muligheden for præcision afhænger af det pågældende videnskabelige felts udviklingsniveau.

Muligheden for forståelse af ”virkelighedens ubrudte hele” bliver bedre og bedre jo højere bevidsthedsniveau man befinder sig på, men det forholder sig til gengæld lige omvendt med muligheden for at formidle den pågældende forståelse. Jo højere bevidsthedsniveau noget opfattes på, jo vanskeligere er det at kommunikere det opfattede til andre.  
 Der gik over 40 år fra Gregor Mendel offentliggjorde sin afhandling om krydsning af ærteplanter til hans forskning blev accepteret, og der gik ligeledes over 40 år fra Wegner lancerede sin teori om Kontinentaldrift til teorien blev anerkendt, osv.  

 Konsekvensen af den ovenstående forståelse er at videnskab ikke er udtryk for den højeste bevidsthed. Videnskaberne / de videnskabelige sprog er derimod de mest effektive samarbejds-og-kommunikationsformer.

De videnskaber som vi opfatter som de mest udviklede, formår at beskrive, udtrykke og forudsige begivenheder indenfor deres genstandsfelt på det laveste enten eller bevidsthedsniveau, måske ligefrem på binær 0 – 1 form, hvilket er en abstraktion og en voldsom indskrænkning af ”virkelighedens ubrudte hele”. Til gengæld er sådanne ”eksakte” videnskaber universelt kommunikerbare. Derfor er de så effektive og yderst anvendelige på tværs af personlige, nationale og kulturelle forskelligheder!

Selv om de gamle østlige højkulturer formåede at nå frem til erkendelse som vi stadig må opfattes som avanceret, er fremkomsten af den moderne videnskab, som muliggør en fortsat udvikling og effektiv udnyttelse af vor kollektive forståelse, noget den Vestlige kultur har bidraget med, og som vi med rette kan være stolte af.

Søren H. Basse

Bornholm