torsdag den 15. december 2011

OM AT SØGE HVOR DER ER LYST, MEN IKKE NØDVENDIGVIS HVOR TINGENE ER.

Mørkt stof” er betegnelsen for det fænomen at hovedparten af universets masse "mangler". Betegnelsen "Mørkt stof" dækker altså over mangel på stof, og det er  mindre sandsynligt at det drejer sig om stof end at betegnelsen  dækker over en anden form for hidtil ukendt fænomen!

Prøver man at forstå begrebet ”mørkt stof” i en videnskabshistorisk sammenhæng, kan man konstatere, at der indenfor kemien i over 100 år herskede et tilsvarende fiktivt fænomen Flogiston


Kemikerne var den gang i stand til at måle og veje tilstrækkelig præcist til at vide, at der manglede noget.
For at få den herskende teoretiske forståelse til at hænge sammen, opfandt man et uregistrerbart stof som kunne forklare, at der ved sammenblanding og afbrænding af mange kemiske substanser fremkom noget der var tungere end de substanser som ”officielt” indgik i processerne.
Problemet blev i det store og hele løst da man fik kendskab til ilt i atmosfærisk luft.

Havde man den gang haft nutidens ressourcer til rådighed, ville man (lige som med ”mørkt stof” og verdens største digitalkamera samt Higgs partiklen og Cerns Higgs projekt) have brugt enorme ressourcer på at lede efter Flogiston – som vi nu ved ikke eksisterede. Forståelsen af Flogiston var iøvrigt således beskaffen, at en eftersøgning formodentlig IKKE ville have ført til opdagelsen af ilt!

I stedet for at tage den erkendelsesmæssige udfordring op, som fremkommer når teorier ikke passer med virkeligheden, er det for de etablerede videnskabelige samfund i dag mere indlysende, at bruge den faglige prestige til at søge om enorme bevillinger, så man kan fortsætte med den etablerede teori og forskning.

Ud fra det nuværende teoretiske standpunkt er det også påkrævet, at man opererer med flere dimensioner end dem vi kan måle og veje, men i stedet for at tage flerdimensionalitet alvorligt, presser man den åbenlyst, matematisk nødvendige flerdimensionalitet ned i de kendte rammer, hvorved man ender med umulige og ubrugelige krøllede dimensioner i et matematisk ”univers”, som ifølge matematikerne selv har tabt al jordforbindelse!

Det er åbenbart irrelevant at se på virkeligheden med friske (Ikke fysiker eller matematiker) øjne, selv om det pågældende synspunkt kan få alle kvantemekanikkens mystiske partikler til at fremstå logiske og rationelle.

Fra:

A thought experiment

Our three‑dimensional reality may be compared with a room. A room which by us is experienced as completely closed. The room has in reality openings into other rooms, but we who are inside the room have no knowledge of those openings, let alone of the other rooms. Even though we are not aware of the openings into other rooms (other dimensions), we who are inside this one room can nevertheless register the fact that things suddenly turn up in our room that were not previously present, and also that things that have been registered there suddenly vanish. We can furthermore calculate the statistical probabilities for things turning up or vanishing, and we can also register "non‑locality", i.e. that certain of our actions are linked ”non-causally” with other events in the room!
 Imagine a ball or something else in the room being hit and consequently jump out of  one of the unknown openings in the room (out of our reality). Outside our room it then interacts with something else and as a consequence of this interaction something else in our room are influenced (by way of another opening). This will be perceived  as “non-locality”!
Such a causal explanation (incorporating hitherto unknown real dimensions) would explain vanishing particles as well as the spontaneous creation of particles and also explain the phenomenon of “non locality” and “entanglement”! 
                             Although the quantum mechanical phenomena are seemingly mystical and incomprehensible, all of these phenomena becomes uncomplicated and easy to grasp as soon as we recognise the existence of other real dimentions - openings leading into other rooms beyond our own, and that the reality of our own room is bound up with and dependent on the reality of the other rooms - other real dimensions.
Within the social sciences like phenomena are called "meaningfull coincidences"!