Model til udveksling af ideer og anden ny erkendelse i organisationer.

Forord

Da min bog Videnskaben, Historien og Fremtiden blev udgivet i 1991, var software patenter kun lige blevet en realitet i USA, som det første sted i verden, og den offentlige bevidsthed var ikke nået længere end til "Vidensamfundet"!

Nogle måneder efter udgivelsen kontaktede jeg et patentbureau med henblik på at få patent på min ide-udvekslings algoritme. Bureauet bekræftede at algoritmen både var unik og havde tilstrækkelig "opfindelseshøjde, men da jeg allerede havde publiceret den, kunne den ikke patenteres.

Set i bakspejlet var det godt at jeg ikke blev tvunget ud i en kostbar patentsag, al den stund at det i de mellemliggende år viste sig umuligt at gennembryde folk og firmaers holdning til, at det er firmaer og ikke opfindere der er det afgørende element hvad angår udvikling af nye ideer.

Ønsker man sig en super kort indføring i den ide-udvekslingsmæssige grundstruktur, kan man gå til

http://unifiedscience2.blogspot.com/2011/02/single-algorithm-can-save-western-world.html

ønsker man sig en "superlight" udgave findes den på

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/udnyttelse-af-ideer.html

vil man hellere have den fulde, videnskabelige version så er den på

http://unifiedscience.blogspot.com/
eller i en lidt lettere dansk udgave

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/idesamfundet.html

Nedenstående er altså "den gyldne mellemvej"/firma implementerings udgaven!

HUSK AT DET DER DRIVER MENNESKET OG MENNESKEHEDEN FREM ER INDIVIDETS STÆRKE DRIFT MOD AT OPTIMERE SINE MULIGHEDER, DETTE OPNÅS MEST EFFEKTIVT VED AT ENKELTINDIVIDET HONORERES DIREKTE OG KONTANT FOR SINE PRÆSTATIONER.

I FEUDALSAMFUNDET FORVENTEDE HERREMANDEN AT HANS VASALLER LOYALT TILSIDESATTE DERES EGNE BEHOV OG EGNE INTERESSER, TIL FORDEL FOR DERES HERRES INTERESSER.

I DE MODERNE FIRMAER FORVENTER ARBEJDSGIVEREN LIGELEDES AT DE ANSATTE  LOYALT TILSIDESÆTTER DERES EGNE BEHOV OG INTERESSER TIL FORDEL FOR FIRMAETS INTERESSER.


FEUDALTIDEN SLUTTEDE DA DET FREMVOKSENDE KAPITALISTISKE HANDELSSAMFUND GAV ENKELTINDIVIDET FORNYET MULIGHED FOR AT OPTIMERE SINE INDIVIDUELLE MULIGHEDER.

MED ETABLERINGEN AF ET ÆGTE MARKED FOR IDEER VIL ENKELTINDIVIDETS MULIGHED FOR AT BLIVE HONORERET FOR SINE INTELLEKTUELLE PRÆSTATIONER FØRE TIL EN LIGE SÅ EKSPLOSIV SAMFUNDSMÆSSIG OPBLOMSTRING SOM DEN DER FANDT STED VED OVERGANGEN FRA FEUDALSAMFUNDET TIL DET MODERNE KAPITALISTISKE INDUSTRISAMFUND!

Som erhvervsleder vil man formodentlig umiddelbart reagere negativt på den nedenstående model, fordi den er baseret på at de individuelle kreative medarbejdere skal have en andel af det reelle udbytte som et firma opnår på basis af de pågældende kreative bidrag.
Det skal imidlertid erindres, at de 10 - 20 % af udbyttet, som firmaet ved implementeringen af systemet kommer til at afgive til individuelle medarbejdere, opvejes af de 80 - 90 % udbytte som firmaet ellers ville være gået glip af, såfremt de pågældende gode ideer og initiativer ikke var blevet udnyttet, hvilket er virkeligheden i nutidens større organisationer! 

Indledning.

På trods af de mange forskellige management modeller der gennem de sidste 20 år har bidraget til effektivisering af arbejdsgange og organisations strukturer, er det grundlæggende problem endnu ikke blevet løst.

Når et firma eller en anden form for organisation bliver så stor, at ledelsen ikke længere har mulighed for at opretholde personlig kontakt med hele personalet og samtlige firmaets funktioner, finder der  en gradvis bureaukratisering af organisations strukturen sted. Årsagen hertil er, at der i takt med firmaets vækst opstår et reelt behov for struktur, og den hierarkisk opbyggede bureaukratiske struktur er den der umiddelbart giver flest fordele. Der er imidlertid også store ulemper forbundet med hierarkiske strukturer og den væsentligste af disse er at arbejdsgangen bliver trægere og trægere jo større firmaet bliver og muligheden for forbindelse mellem firmaets top og bund aftager eksponentielt med organisationens tiltagende størrelse.

                      I en verden hvor produktgenerationernes levetid bliver kortere og kortere, og kreativiteten bliver af stedse større betydning, bliver det mere og mere tydeligt, at store organisationer i den grad hæmmes i deres beslutningsprocesser og kreativitet, at stordriftens fordele nærmest forsvinder (eksempelvis IBM , GM og Microsoft). Naturligvis er dette mest åbenbart i de største og mest teknologi afhængige firmaer, men det er et problem der principielt berører alle større organisationer.

                      Det alment accepterede alternativ til den ovenfor beskrevne vertikale organisations struktur er en horisontal divisionering eller ligefrem opsplitning i selvstændige forretningsenheder. En sådan opsplitning løser naturligvis den ovenfor beskrevne problematik, men stordrift fordelene forsvinder dermed også i takt med decentraliseringen.

 At koncerners organisatoriske arbejdsgang bliver trægere med størrelsen er en omkostning der har måtte accepteres i lyset af stordriftens øvrige fordele. Hvad der imidlertid ikke er acceptabelt er, at den kreative dynamik, der er til stede i små nystartede virksomheder, også forsvinder i takt med bureaukratiseringen.
Såfremt ed eksisterende organisationsstrukturer skal suppleres med et nyt, mere effektivt system, må sigtet være, at eliminere de nuværende organisationsstruktures begrænsninger og gener hvad angår udfoldelse af kreativitet og individuelle initiativer.  
Den nedenfor beskrevne organisationsmodel, som udnytter den menneskelige naturs dybeste og mest dynamiske drivkraft, vil gøre det muligt at opretholde eller etablere den samme form for nyskabende kreativitet i store organisationer som idag kun findes i små nyetablerede firmaer.
Såfremt løsningen på "Idesamfundets udvekslingsmekanisme" havde været umiddelbart forståelig ville problemet have været løst for længe siden.
For at overvinde de begrænsninger som de etablerede forståelsessystemer lægger på vores tankebaner er en overordnet historievidenskabelig indføring nødvendig.

                    

Forståelsesmæssig indføring.

Det Historiske Perspektiv.

Betragtet som biologisk væsen har mennesket ikke forandret sig afgørende op igennem historien, det har derimod menneskets instrumentelle muligheder for at overleve og beherske omgivelserne. Menneskets kreativitet og akkumulation af kundskaber har været et afgørende element i hele den historiske udvikling lige siden de første jægersamfund opstod. Det er således ikke kreativiteten og det at akkumulere viden der er noget nyt i vores nuværende senindustrielle samfund. Det nye element, der muliggør en overgang til et informations baseret samfund, er derimod at kreativiteten og viden akkumulationen effektivt lader sig systematisere og kommunikere.

I takt med udviklingen af dets instrumentelle færdigheder har mennesket først underlagt sig dyreverdenen og organiseret sig i stamme fællesskaber. På et højere niveau har mennesket tæmmet dyrene og udviklet agerbrug samt organiseret sig i agrare storfamilier og feudale herskerstrukturer. På et endnu højere niveau har mennesket underlagt sig hele den materielle verden og organiseret sig i nationalstater med demokratiske styreformer.

                      Konklusionen på denne overordnede og yderst skematiske fremstilling af menneskesamfundenes udvikling må nødvendigvis blive, at en fremtidig samfundsmæssig udvikling, der primært baserer sig på udveksling og bearbejdning af information og ikke på fremstilling af fysiske varer, som det er tilfældet i vort nuværende samfund, nødvendigvis vil resultere i udvikling af en helt ny og anderledes samfundsstrukturering, en samfundsstrukturering der er lige så forskellig fra vore dages vareproducerende demokratier, som vore vareproducerende demokratier er forskellige fra fortidens feudalt strukturerede agrar samfund.

                      For at det tidlige menneske kunne udvikle jægersamfund måtte det have udviklet jagtredskaber. For at mennesket kunne udvikle agerbruget måtte det beherske sine omgivelser i endnu højere grad, etablere sig bofast og formå at holde regnskab med årstiderne. For at agrarsamfundene kunne udvikle sig videre til de vareproducerende samfund, måtte de instrumentelle færdigheder forbedres yderligere, men der måtte især etableres kommunikationsmuligheder i form af stier og veje, samt sidst men vigtigst, etableres markeder og udvekslingsmekanismer der muliggjorde en værdiansættelse af fysiske produkter. En værdiansættelse der effektivt afspejlede såvel producentens behov og interesser som konsumentens behov og interesser. Det er netop varemarkedet, der er det afgørende omdrejningspunkt for den samfundsmæssige udveksling i vore moderne industrielle demokratier.

                      Det agrare feudalsamfund var i sin grundstruktur et lukket forbrugskredsløb, hvor det der produceredes i det store og hele også blev konsumeret af nærsamfundet selv. Den feudale samfundsstruktur afstedkom derfor ikke et umiddelbart behov for kommunikation med andre. Bønderne og feudalherrerne kunne principielt godt leve i et lukket kredsløb. For at få udbytte af overskudsprodukter etableredes imidlertid stier og veje mellem de forskellige feudale grupper og samfund, således at overskudsprodukterne kunne byttes med andre produkter man havde brug for, og på den måde udvikledes markedet. For at optimere produktionen i et ellers selvtilstrækkeligt lukket kredsløb udvikledes altså de fysiske kommunikationskanaler og de markeder, som var en uomgængelig nødvendighed for den efterfølgende udvikling af vore industrialiserede demokratier. Vore markedsorienterede industrisamfund, der er baseret på produktion og udveksling af fysiske produkter, er altså afhængige af eksistensen af fysiske veje, og produktionen søges desuden effektiviseret gennem forbedring af alle former for kommunikationssystemer. Disse tiltag, der sigter på en effektivisering af den markedsorienterede vareproduktion og udveksling, har ført frem til en eksplosiv udvikling af elektronisk databearbejdning, overførsel og lagring. 

Forståelse af informationssamfundet.

I den nuværende opfattelse af informationssamfundet bliver udveksling af information og intellektuel ejendom blot betragtet som et nyt aspekt af det eksisterende kapitalistiske samfundssystem. Denne opfattelse skyldes at man ser informationsteknologien som målet i sig selv. Det ville imidlertid svare til, at man i feudalsamfundet så de fysiske veje som målet i sig selv. Lige som stier og veje førte feudalsamfundet over i en helt ny og anderledes samfundsformation, det markedsorienterede demokrati, således vil informationsteknologien  (de ikke fysiske stier og veje) muliggøre etablering af en helt ny samfundsformation baseret på udveksling af ideer - ægte nytænkning, det vi i dag kalder intellektuel ejendom. Det centrale ved intellektuel ejendom er nemlig ikke den mere eller mindre fysiske tilstedeværelse af en informationsmængde, det er derimod nyhedsindholdet og erkendelsesværdien i den intellektuelle præstation. Når det drejer sig om intellektuel ejendomsret, er det altså ikke blot informationer der skal beskyttes, men derimod nok så meget ideer.

                      Den overordnede historiske udvikling, af Jægersamfund, Agrarsamfund og Vareproducerende samfund, vil derfor fortsætte over i udviklingen af Ide-samfund.

                      Det feudale agrarsamfund havde sine egne tænkemåder, værdinormer og juridiske strukturer. For at det vareproducerende kapitalistiske demokrati kunne etableres, måtte de samfundsmæssige overbygningsstrukturer omformes så de svarede til den nye samfundsstrukturs behov. Det skete gennem mere eller mindre voldsomme revolutioner med den franske revolution i 1789 som den kendteste og blodigste og den danske som den fredeligste. Det er vigtigt at erkende, at overgangen fra den vare producerende/kapitalistiske samfundsstruktur til et ægte informationssamfund/et ide-samfund nødvendigvis må medføre en tilsvarende transformation af tænkemåder, værdinormer og juridiske strukturer, som dem der fandt sted ved overgangen fra feudalsamfundet til det vareproducernede samfund, idet de nuværende overbygningsstrukturer ikke tilgodeser den ide-samfundsmæssige dynamik.

                      Det centrale i udviklingen af et ide-samfund vil være, at der, ligesom ved udviklingen af markeder og juridiske strukturer til varetagelse af den fysiske vareudvekslings interesser, etableres udvekslingsmekanismer og juridiske strukturer til varetagelse af den ide-baserede samfundstrukturs interesser, det vil sige udvekslingsmekanismer der tilgodeser såvel ide-ophavsmandens som ide-forbrugerens interesser.

                      Selv om der i dag gøres forsøg på at tilpasse lovgivningen til de specielle krav intellektuel ejendomsret stiller, er det fortsat kun småjusteringer af den herskende lovgivning, der jo fundamentalt sigter på beskyttelse af fysiske frembringelser. For at ideer lader sig effektivt beskytte og udveksle, således at såvel ide-ophavsmandens som ide-konsumentens interesser effektivt tilgodeses, må der etableres en helt anden struktur en den der er optimal for fysiske varer. Årsagen hertil er, at medens den markedsmæssige udveksling af fysiske varer reflekterer den øjeblikkelige værdi af den pågældende vare, må den markedsmæssige udveksling af ideer og know how nødvendigvis afspejle den fremtidige værdi som udnyttelsen af ideen medfører.

                      Med den nuværende lovgivning er ideers mulighed for retslig og samfundsmæssig beskyttelse yderst ringe. Der findes godt nok patentlovgivning og lovgivning om ophavsret, men ingen af disse giver i realiteten mulighed for effektiv retslig beskyttelse af ideer. Patent lovgivningen der principielt kun er gældende i hver enkelt nationalstat, yder i det store og hele kun beskyttelse af fysiske opfindelser eller fremstillingsprocesser. Patenter bliver desuden tildelt ud fra et skøn, et skøn som sker på basis af en opfindelses nyhedsværdi og opfindelseshøjde samt anvendelighed. Et sådant skøn foretages af embedsmæd, der måske ikke er særlig kreative eller vidtskuende, og sådant et skøn kan derfor variere voldsomt fra situation til situation, foruden at hvert enkelt land har vidt forskellige holdninger til kriterierne for patenterbarhed. Muligheden for at opnå patent og hævde de opnåede patentrettigheder er desuden i høj grad afhængig af hvem der har de største økonomiske ressourcer. Blandt fagfolk indenfor patentbehandling er det synspunkt udbredt, at et patents største betydning ofte er som konstruktionsvejledning for konkurrenterne.

                      Ophavsretbeskyttelse er omfattet af internationale konventioner der sikrer at ophavsretten respekteres af en meget stor del af verdens nationer, men denne ret er dog blot retten til et værk f.eks. en bog, et kunstværk, et musikstykke eller en afhandling, medens ideerne, den kreative nytænkning i disse værker ingen beskyttelse nyder.

                      Den eksisterende patent- og ophavsretslige lovgivning yder altså meget ringe hvis overhovedet nogen beskyttelse for intellektuel ejendom og ideer. Det skulle ud fra det ovennævnte være til at forstå, at muligheden for virkelig udfoldelse af ide-samfundet er yderst ringe, så længe udfoldelsen sker på det vare producerende samfunds bevidsthedsmæssige, retslige og øvrige samfundsmæssige præmisser.

                      I dag er det således, at patenter har en vis, begrænset gyldighedsperiode, men til gengæld har patentindehaveren 100 % kontrol og rådighed over udnyttelsen af patentet i den pågældende periode. At patentlovgivningen er udformet således resulterer i uheldige bivirkninger. Denne uindskrænkede råderet over et patent kan blandt andet føre til den groteske situation, at en opfindelse bliver købt af et firma, der så gemmer opfindelsen uudnyttet væk i hele patentløbetiden, således at det pågældende firma uforstyrret kan opretholde og beskytte sin hidtidige, mindre hensigtsmæssige produktion. En sådan patentlovgivning er ikke alene uhensigtsmæssig hvad angår udnyttelsen af opfindelsen, den hæmmer også videreudviklinger der ville kunne gøres på basis af opfindelsen. Desuden er den kommercielle udnyttelse af et patent et kapløb med tiden på grund af patenternes meget snævre gyldighedsperiode, en faktor der i udpræget grad favoriserer de store og kapitalstærke firmaer på de kreative enkelt individers bekostning.

Et marked for ideer - et scenarie.

Når et marked for ideer til sin tid oprettes er det ide-ophavsmandens rettigheder der skal beskyttes, og det gøres formodentlig bedst ved at ejendomsretten til ideer bliver livsvarig plus et antal år (70 år), som det fremover er tilfældet indenfor ophavsret lovgivningen og at enhver til en hver tid kan udnytte og viderebearbejde den nye erkendelse mod at yde en royalty til ide-ophavsmanden.

                      Man må huske på, at når et ægte ide-udvekslings system bliver etableret, vil det til syvende og sidste komme til at dreje sig om et dynamisk system, der enten som det kapitalistiske markedssystem vokser spontant frem, eller bliver etableret ud fra videnskabelig erkendelse. Også i sidstnævnte tilfælde vil systemet undergå gradvise forandringer, således at det finder et dynamisk leje, der ganske nøje svarer til de materielle og samfundsmæssige vilkår.

                      For at et udvekslingssystem for ideer skal kunne fungere dynamisk må det varetage såvel ide-ophavsmandens som ide-konsumentens interesser. Dette kan lade sig gøre ved at der oprettes et centralt organ, der dels står for registreringen af ideer, verificering af ideers nyhedsværdi og registrering af ide-konsumenterne. Sidst men ikke mindst må et sådant centralt internationalt organ fungere som clearingcentral for ideudvekslingen. Det er ikke clearing centralens opgave at vurdere ideernes anvendelighed eller værdi!

                      Lige som det i det moderne vare-udvekslings-system ofte forekommer, at køber og sælger aldrig er i egentlig kontakt med hinanden, men at transaktionerne foregår gennem clearingcentraler eller mellemmænd, således vil der formodentlig blive 3 "hovedpersoner" i et ide-udvekslings system, ide-ophavsmanden, clearingcentralen og ide-konsumenten. Da der er en lang række udgifter forbundet med at analysere, systematisere og registrere den nye erkendelse, vil et udvekslings system være ubalanceret, hvis det blot var således, at en ide-ophavsmand kvit og frit kunne få sine ideer lanceret på markedet. Det ville i så fald være samfundet, der kom til at udrede alle omkostningerne til opretholdelse af udvekslingssystemet. Dels for at støtte finansieringen af systemet og dels for at have en filtermekanisme der bevirker, at kun de ideer ide-ophavsmændene selv tror på bliver tilført systemet, bør registreringen være forbundet med indbetaling af en passende afgift.

                      Et samfundsmæssigt ide-marked må nødvendigvis være globalt men inddelt i regionale sektioner, der igen er inddelt i lokale sektioner og sub sektioner sidstnævnte formodentlig på størrelse med vore dages amter. Når man som individ får en ide, afgør man med sig selv hvor betydningsfuld og universel den er, og hvor meget man vil satse på den. Hvis det f.eks. blot drejer sig om omlægning af den lokale bus rute, en omlægning der kan resultere i en effektivisering eller besparelse i bus driften, så skal ideen kun lanceres på det sub-lokale plan. Såfremt ideen bliver benyttet og virkelig udmønter sig i en besparelse, bliver ide-ophavsmanden honoreret procentuelt i forhold til den opnåede besparelse. Hvis en anden person eller firma, der via registret er blevet opmærksom på ideen, mener at den pågældende ide kan generaliseres, således at den er anvendelig indenfor  hele det lokale område eller indenfor den regionale sektion eller på globalt plan, så viderebearbejder han ideen, så den er egnet til det niveau han stiler imod og betaler ligeledes i forhold til det niveau han stiler mod. Den oprindelige ide-ophavsmand vil fortsat få en ydelse for at have udtænkt den oprindelige ide, men mindre og mindre procentuelt jo mere ideen er videreudviklet af andre, når den tages i anvendelse, og mindre og mindre jo mere anvendelsen fjerner sig fra det geografiske område han selv satsede på. Kan man ikke overskue en ides muligheder og konsekvenser, får man altså heller ikke så stort et udbytte. Undervurderer man sin ide og nøjes med at satse på det sub-lokale plan, bliver ens udbytte derefter, overvurderer man sin ide og satser f.eks. globalt, hvor ideen måske kun viser sig anvendelig på sub-lokalt plan, så har man satset en for stor ydelse og får derfor ikke ret meget slet intet eller et minus ud af sin indsats! Ide-ophavsmandens betaling til den overnationale clearingcentral virker som en filtermekanisme, der samtidig bidrager til at finansiere clearingcentralen. Desuden skal clearingcentralen opkræve royalty af ide-konsumenten, en royalty der primært skal betales videre til ide-ophavsmanden, men hvoraf en mindre procentdel tilflyder clearingcentralen, dels som yderligere finansieringsgrundlag for aktiviteterne, og dels som motivation til at opretholde maksimal kontrol med ide-konsumentens udnyttelse af ideerne.

To områder der allerede i dag fremviser et akut behov for at overgå til et system der svarer til det ovenfor skitserede, er musik og EDB software, idet disse felter allerede nu bliver hæmmet af den eksisterende lovgivning.

                      Indenfor kunsten har det i århundreder været kutyme at lade sig inspirere af, eller ligefrem stjæle elementer af andres kunstværker. Grænsen mellem inspireret brug af andre kunstneres frembringelser og regelret tyveri er svær at trække. I dag bliver klassiske værker, der jo er så gamle at de ikke beskyttes af copyright lovgivningen, brugt og misbrugt som det passer nutidens kunstnere. Hvad enten man f.eks. kan lide jazzificerede udgaver af Johan Sebastian Bachs værker eller ej, så findes der sådanne udgaver i dag, og medens Bachs originalmusik ikke nyder nogen lovgivningsmæssig beskyttelse, så nyder den nye kunstners "værk" fuld beskyttelse under den nuværende lovgivning. Nutidige musikalske værker er beskyttet af copyright, men også denne beskyttelse bliver mere eller mindre overtrådt via såkaldt sampling af andre kunstneres arbejder. Under den nuværende lovgivning er hele det artistiske område i virkeligheden kun nødtørftigt beskyttet.

Udformes lovgivningen i en nærmere eller fjernere fremtid således, at den varetager de ide-samfundsmæssige behov, vil kunstværker blive fuldt beskyttet af lovgivningen. Det vil imidlertid ikke blive en beskyttelse af værkernes urørelighed, ide-samfundsmæssig ophavsret lovgivning vil derimod komme til at afspejle virkelighedens verden, hvilket indebærer en accept af, at alle kreative ideer og udtryk også kan blive brugt af andre end den originale ophavsmand, men den pågældende lovgivning vil sikre, at den originale ophavsmand bliver anerkendt som sådan, og han vil få et økonomisk udbytte, der står i forhold til hans arbejdes rolle i andres værker.

                      Som lovgivningen er i dag kan indehavere af copyright eller patent på EDB software opretholde 100 % rådighed over sine frembringelser, og han kan således bestemme suverænt over udnyttelsen. Denne suverænitet kan udmønte sig i, at kun en enkelt virksomhed får lov til at udnytte og videreudvikle den pågældende software. I praksis kan det medføre en hæmning og forvridning af den samlede udvikling på området, hvilket der har været talrige eksempler på. Ved at indføre en ide-samfundsmæssig ophavsret lovgivning, vil ide-ophavsmanden altid få en ydelse svarende til hans ides betydning og værdi, men i stedet for at videreudvikling af ideen kan styres og eventuelt hæmmes af en enkelt person eller et enkelt firma, vil ideen også kunne videreudvikles af alle andre, og videreudviklinger af ideen vil også blive honoreret i forhold til deres værdi i de produkter hvor de bliver udnyttet. For software produkters vedkommende vil det kunne betyde, at produkter løbende udvikles i fri konkurrence, og at bidragyderne honoreres i forhold til deres innovative bidrag til produktet. Et sådant system vil samfundsøkonomisk og moralsk set være det nuværende langt overlegent, idet det fremmer samfundsudviklingen og tilgodeser såvel individuelle som samfundsmæssige interesser.

Model til firmaorganisation.

Den nuværende lovgivning giver, som ovenfor konstateret, ikke mulighed for at indføre et samfundsmæssigt ide-udvekslings system. Den eneste mulighed der findes i dag for etablering af et sådant dynamisk system er, at etablere det internt i større virksomheder der jo netop er frie til at udforme deres organisatoriske struktur som de vil.

Initiativ og ide formidling.

                      I en større organisation er det oftest ens umiddelbare foresatte der har til opgave at vurdere ens præstationer og som man følgelig er afhængig af hvad angår ansættelsesforhold, man vil derfor tilstræbe at opfylde hans forventninger. En af de uudtalte forventninger en mellemleder naturligt har til sine medarbejdere er imidlertid, at disse medarbejderes aktiviteter bidrager til at fremme mellemlederens position. En hver kommunikation eller et hvert initiativ der forbigår mellemlederen er strukturelt set en potentiel trussel for mellemlederen. For at en medarbejder skal løbe den større eller mindre risiko det er at bryde kommandovejen i alt andet end helt dagligdags foreteelser, skal der følgelig forefindes personligt motiverende faktorer.

                      Som sagt er en hierarkisk strukturering en uomgængelig nødvendighed i en større organisation, bivirkningen af den nødvendige filtrering af informationsmængden er imidlertid, at ideer og initiativer bliver opfattet og behandlet som al anden information. Ideer, der ideelt burde gå direkte fra et niveau i firmaet til et niveau 2-3 lag højere, bliver enten ikke videreformidlet, eller kommer til at følge den almindelige kommandovej, således at formænd, mellemledere og afdelingsledere alle kommer til at tage stilling til de pågældende ideer. Da disse filtrerende instanser i mange tilfælde ikke er udstyret med hverken de nødvendige forudsætninger eller det nødvendige perspektiv til vurdering af ideer, virker disse instanser særdeles ofte som stopklodser for initiativ og udvikling. En anden faktor, der er nødvendig men som også virker hæmmende på ide-formidlingen, er det forhold, at medarbejderne nødvendigvis må forstå, at de ikke blot kan forstyrre højere liggende instanser når de har lyst. Det er jo netop for at undgå utidige og uhensigtsmæssige forstyrrelser af de højere liggende instanser, at den hierarkiske struktur er etableret. Da medarbejderne desuden, under de nuværende organisatoriske strukturer, højst får en mindre og oftest blot symbolsk påskønnelse for eventuelle konstruktive initiativer, vil det ubehag og den risiko der er forbundet med forsøg på at nå igennem med nye ideer og initiativer oftest opveje lysten til handling og initiativ.

En filtrering af informationsmængden må nødvendigvis opretholdes for at en større organisation kan fungere. Den negative effekt af hæmningen af formidlingen af ideer og nye initiativer kan imidlertid fjernes ved at indføre en struktur som giver medarbejderne mulighed for at udtrykke deres meddelelsers vigtighed, og som konsekvent honorerer medarbejderne personligt for initiativer og ideer der er til fordel for firmaet.

                      En sådan ide-formidlings-struktur vil kunne implementeres som et supplement til firmaers og koncerners eksisterende organisationsstrukturer sideløbende med IPO og workflow strukturer, idet den varetager en anden og mere avanceret kommunikations funktion end disse. Store koncerners grundlæggende styringsstrukturer og stordrift fordele kan dermed bevares, uden at kreativiteten hæmmes. Den i det følgende stipulerede struktur sigter direkte på optimering af firmaers og store organisationers interne ide formidling.

 

Model

Hvor IPO strukturen dynamisk set er en formaliseret fremgangsmåde hvor proces efter proces eller person efter person en-vejs giver varen eller informationen videre, er workflow strukturen dynamisk set en formaliseret fremgangsmåde hvor processer eller kommunikation kan foregå to-vejs. Denne to-vejs kommunikation forudsætter imidlertid at de kommunikerende er ligeværdige. Det er de imidlertid ikke i virkelighedens firma-organisationer, når kommunikationen foregår på tværs af organisatoriske skel. Workflow strukturen har følgelig kun et begrænset virkefelt indenfor hvilket den virker optimalt. For at disse ikke-ligeværdige parter i en firma organisation skal kunne være lige motiverede, lige trygge og lige sikrede i deres udveksling af ideer, mangler der en tredie instans, en opmand. Som konsekvens heraf er det her udformede "Idea, Registration and Idea-consumption" (IRI) paradigme i sin grundstruktur en tre-vejs kommunikation, de tre instanser er: en Ide ophavsmand, en Registrerings og clearing central og en Ide forbruger.

                      At udvikle og fremstille en ny ide eller at tage et nyt initiativ er ikke noget som dynamisk belønnes under de eksisterende organisationsformer. At det forholder sig sådan vidner fremkomsten af de mange nye firmaer, der etableres på basis af ideer og know how som initiativtagerne udvikler under deres ansættelse i større firmaer, om. Ideer som af den ene eller den anden grund ikke bliver realiseret før initiativtageren forlader sit trygge ansættelsesforhold og økonomisk og eksistentielt springer ud på 100 favne vand ved at etablere sig som selvstændig.

                      For at fremme udnyttelsen af ideer og initiativer i en større organisation er det følgelig nødvendigt at etablere et konsekvent og dynamisk system der sikrer ide-ophavsmanden et rimeligt personligt udbytte af sin kreative indsats.Det skal i den sammenhæng ihukommes at der vil blive tale om en 10 % til maks 20 % honorering, medens firmaet får minimum 80 %!

                      De hierarkiske organisationsstrukturer opretholdes for at sikre en filtrering af informationsmængden, således at det er muligt for de højere liggende niveauer i firma-organisationen at bevare overblikket og undgå at drukne i mindre relevante informationer. Filtreringen sker ved at hvert niveau ideelt set sorterer informationerne og præsenterer disse for de højere liggende niveauer i destilleret form. Udfordringen er følgelig, at IRI strukturen på en gang må sikre at informationsmængden filtreres, samtidig med at den hierarkiske strukturs hæmmende og begrænsende effekt på formidlingen og implementeringen af ideer og initiativer bliver ophævet! Løsningen på dette problem må indeholde en mekanisme ved hjælp af hvilken ide-ophavsmænd kan give dynamisk udtryk for deres ideers vigtighed sat i forhold til vigtigheden af ikke unødigt at ulejlige stedse højere niveauer i firmaorganisationen. Disse betingelser opfyldes ved at medarbejderne "betaler" for at få sin ide behandlet på et givent niveau i firma organisationen.

IRI strukturen kommer følgelig til at fungere således:

IRI strukturen er baseret på etablering af et internt marked for ideer og andre intellektuelle frembringelser, et marked som tilgodeser såvel ide-ophavsmanden som organisationen og hvor de ansatte ide-ophavsmænd systematisk honoreres i forhold til ideernes økonomiske værdi for firmaet eller organisationen.

Firmaet opretter et registrerings og clearing system, eller slutter kontrakt med et management firma der har etableret et sådant system på basis af den her fremførte IRI model. Hver medarbejder bliver tildelt et antal point/kuponer. De pågældende point kan derefter bruges af medarbejderen til at "købe" opmærksomhed for hans ideer på det ønskede niveau.

                      Såfremt ideen vurderes til at være realisabel på det laveste niveau i firmaets organisation, og derfor kun "sælges" til dette niveau koster det få point. Eksempelvis hvis den umiddelbare arbejdsgang foreslås rationaliseret.

                      Hvis ideen vurderes til at være realisabel på det næst laveste niveau, og derfor "sælges" til dette niveau, koster det noget mere og så fremdeles, således at "salg" af ideer til firmaets direktion eller ligefrem direkte til firmaets bestyrelse forbi direktionen vil koste henholdsvis meget mere og meget meget mere.

                      Ideerne registreres i clearing centralen med ophavsmand, og såfremt det efter kontrol i clearing centralens databank viser sig, at der virkelig er tale om en ny ide for det pågældende niveau i firmaet, sendes ideen videre til grundig behandling på det pågældende organisationsniveau. Såfremt ideen udnyttes analyseres dens økonomiske betydning og medarbejderen får en bonus der står i et fast forhold til firmaets gevinst. En bonus der procentuelt nedtrappes eksempelvis over en 10 årig periode. Hvis bonusen eksempelvis er på 10 procent det første år, 9 procent det andet år og så fremdeles, vil den økonomiske udbetaling alligevel godt kunne stige, f.eks. hvis firmaets udbytte af ideen det femte år er steget voldsomt, således at 6 % det år er mere værd end 10 procent det første år.

                      Når en ide er indbetalt og registreret på et givet niveau, bliver den tilgængelig for det øvrige personale. Såfremt en anden medarbejder er i stand til at viderebearbejde ideen, således at den lader sig udnytte endnu mere effektivt eller på et andet felt, står det det øvrige personale frit for at gøre dette og investere de nødvendige point i en registrering og bearbejdning. Udnyttes den videre udviklede ide derefter får den oprindelige ide-ophavsmand en mindre procentuel andel og videreudvikleren får resten af den fastsatte "royalty". Med det pågældende system bliver der således også etableret en ny arbejdsmæssig dynamik, idet medarbejderne naturligt vil konkurrere med hinanden, og med den afdeling som den oprindelige ide-ophavsmand stilede sin ide til, om at udnytte ideen til firmaets og egen fordel.

                      Det er i virkeligheden en mindre del af et personale, der er i stand til at bidrage med nye kreative og realisable ideer. Tildelingen af point til alle vil derfor naturligt resultere i etablering af et marked for point/kuponer. Et sådant marked vil muliggøre at de kreative, der ikke har point nok, er i stand til med penge at købe point/kuponer, således at de kan satse økonomisk på at få deres ideer udnyttet. Det vil f.eks. således være muligt for en person nederst i det økonomiske og organisatoriske hierarki at få sin ide direkte behandlet af direktionen, såfremt den pågældende tør satse på det økonomisk. Tildelingen af point kan naturligvis reguleres af firmaet således at "point likviditeten" er hensigtsmæssig.

De tre IRI funktioners indhold.

Ide-ophavsmand.

Foreløbig undersøgelse af hvorvidt ideen er ny i firmaet. (PC opkald til Clearing Centralens databank).

Udvikling af ideen så langt som egne intellektuelle og tekniske ressourcer rækker.

Indplacering af ideen i en eller flere kategorier indenfor en formaliseret systematik.

Udfyldning af EDB "formular" med de nødvendige oplysninger om ideen, udtrykt i en så klar og formaliseret form som mulig.

Afsendelse af "formularen" til clearing centralen med angivelse af mål-niveau/målgruppe/mål-person, samt "betaling" for indlevering af ideen til clearing centralen.

Clearing centralen.

De nedenstående funktioner kan være samlet i et enkelt organ (som ovenstående titel antyder), eller være splittet op i separate organer, der enten er integrerede dele af firma organisationen, eller som varetages af et uafhængigt konsulent firma.

At registrere ideer og undersøge om disse er nye for (det pågældende niveau) i firmaet.

At cleare (være udvekslings og filter organ) mellem ide-ophavsmænd og firmaet/ide konsumenten.

At fungere som såvel juridisk som økonomisk mediator mellem ide-ophavsmændene, ide-viderebearbejderne og firma/ide-konsumenten.

At analysere ideers økonomiske udbytte for firmaet. At indkassere (fra firmaet) den del af det økonomiske udbytte som tilfalder clearing centralen og ide-ophavsmanden/ide-ophavsmændene og fordele og udbetale udbytte til ide-ophavsmanden/ophavsmændene.

At registrere og juridisk beskytte (patentanmelde m.m.) ophavsret til ideer og andre intellektuelle frembringelser.

Det grundlæggende princip for dette/disse organers virke er, at ide-ophavsmændene honoreres i forhold til deres ideers økonomiske afkast for firmaet/organisationen/ide-konsumenten over en flerårig periode.

Firma/ide-konsument.

Ide-konsumenten/firmaet modtager ide oplægget fra clearing centralen og bearbejder det grundigt på det tilsigtede niveau i firmaet. Såfremt dette niveau blot håndværksmæssigt eller teknisk  viderebearbejder ideen, ydes videre-bearbejderen ingen andel i et eventuelt udbytte, men hvis videre-bearbejderen bidrager med ny erkendelse, og denne registreres i clearing centralen, indgår dette nye idemæssige bidrag i beregningen/fordelingen af udbyttet.

Når den udpegede afdeling/ide-bearbejder giver materiale videre til en anden afdeling/et andet niveau, eller opgiver videre arbejde med ideen, udfærdiges sideløbende hermed en

rapport til clearing centralen. Denne rapport skal indeholde en bedømmelse af ideen samt en evaluering af ide-viderebearbejderens arbejde med ideen. Clearing centralen videreformidler automatisk rapporten til ide-ophavsmanden, således at denne kan følge med i hvad der sker med hans ide.

Ide-konsumenten/firmaet udvikler ideen og stiller alle data til rådighed for clearing centralen, således at denne får optimal mulighed for beregning af ideens økonomiske konsekvenser for firmaet, og dermed også for udbetalingen af royalty.

Søren H. Basse, Brøddegård. 2001

I "Idesamfundet" udgaven er der tilført modellen supplerende aspekter!