Den nuværende økonomiske krise og den produktionsmæssige krise som den vestlige verden er midt i, er i virkeligheden udtryk for at vi befinder os i overgangsfasen mellem industrisamfundet og det fremspirende idesamfund.
Industrisamfundet er kendetegnet ved, at dets omdrejningspunkt er markedet for fysiske vare, fremtidens idesamfund er kendetegnet ved, at dets omdrejningspunkt er et ægte marked for nytænkning - ideer.
Einsteins relativitetsteori kunne udtrykkes gennem en utrolig simpel ligning E=mc2, men afstedkom en total omvæltning fra det Newtonske verdensbillede til det nye relativistiske verdensbillede.
På tilsvarende vis kan det nye marked for ideer udtrykkes utrolig simpelt, men det kommer til at ændre vores forståelse af de økonomiske samfundsmekanismer lige så voldsomt som relativitetsteorien ændrede vor forståelse af fysikken.
Lige som det ikke umiddelbart er forståeligt hvad E=mc2 er udtryk for, er det heller ikke umiddelbart forståeligt at grundalgoritmen for dynamisk, markedsmæssig ideudveksling IO→C→IC skulle være noget bemærkelsesværdigt.
Det nye og afgørende element i IO→C→IC er det midterste led C, en registrerings og clearing funktion.
Medens markedet for fysiske varer, i sin grundstruktur kan nøjes med 2 deltagere, en sælger og en køber, fordi der er en fysisk vare at overdrage, må et dynamisk marked for ikke fysiske ideer nødvendigvis indeholde et ekstra element, en registrerings- og clearing instans.
Dynamikken i såvel det fysiske varemarked som i idemarkedet opstår ved at købers og sælgers interesser varetages ligeligt.
Handlen med en fysisk vare kan gentages som fornyede sælger → køber transaktioner, medens den dynamiske handel med og videreudvikling af ideer kommer til at bestå af gentagne treparts transaktioner. Dermed bliver diagrammet således.
Dynamikken i såvel det fysiske varemarked som i idemarkedet opstår ved at købers og sælgers interesser varetages ligeligt.
Handlen med en fysisk vare kan gentages som fornyede sælger → køber transaktioner, medens den dynamiske handel med og videreudvikling af ideer kommer til at bestå af gentagne treparts transaktioner. Dermed bliver diagrammet således.
De fleste af os har ikke sat sig ind i alle de komplicerede ræsonnementer og ”mellemregninger” som var nødvendige for at forstå gyldigheden af E=mc2, vi accepterer bare at det er sådan, og at det afgørende nye var indførelsen af en ekstra dimension – tiden.
Det bliver også de færreste der i fremtiden vil interessere sig for de ræsonnementer og ”mellemregninger” som førte frem til etablering af idemarkedet og det deraf følgende idesamfund, man vil blot acceptere det som et faktum og konstatere, at den helt afgørende forskel på markedet for fysiske vare og markedet for ideer er, at det er de fysiske vares værdi i handelsøjeblikket som er det afgørende, medens det er ideers fremtidige værdi som er det afgørende i idemarkedet.
De utrolig dynamiske og succesfulde "App Markedspladser" er primitive forløbere for denne udvikling men man har endnu ikke forstået at dette kan bredes ud til at være selve det samfundsdynamiske omdrejningspunkt!
De utrolig dynamiske og succesfulde "App Markedspladser" er primitive forløbere for denne udvikling men man har endnu ikke forstået at dette kan bredes ud til at være selve det samfundsdynamiske omdrejningspunkt!
Siden 1400 tallet har den vestlige verden levet højt på, at vi producerede vare og udviklede vores teknologi. Det var kun produkterne vi sendte ud af landet, medens vi i vid udstrækning beholdt vores teknologi indenlands, indtil vi havde udviklet ny og mere avanceret teknologi.
Med globaliseringen slap vi ”ånden ud af flasken” idet firmaerne frit kunne etablere sig i de nyindustrialiserede lande og med sig har de ikke kun taget arbejdspladserne, men også den nyeste teknologi. Elektronik industrien er det mest spektakulære eksempel på dette.
Før internationaliseringen var det således, at det der var godt for firmaerne var godt for landet, sådan er det desværre ikke altid nu. Firmaet var den ko vi skulle passe godt på så den trivedes, så gav den os til gengæld mad på bordet. Nu har vi fjernet hegnet, koen kan gå hvor den vil, og i de fleste tilfælde går den andre steder hen, og så får vi ikke mad på bordet!
Såvel kapital som produktion lever i dag stort set sit eget selvstændige internationale liv uafhængigt af nationalstaterne. Der er i dag flere ansat i danske firmaer i udlandet end i Danmark.
Såvel kapital som produktion lever i dag stort set sit eget selvstændige internationale liv uafhængigt af nationalstaterne. Der er i dag flere ansat i danske firmaer i udlandet end i Danmark.
Grundlaget for de gamle I-landes fremgang er dermed forsvundet ud i verden.
Skal vi have fremgang må vi i ekspresfart omstille vore økonomier til det fremspirende idesamfunds struktur.
Det uspiselige alternativ er, at vi fortsætter som hidtil, men uden den konkurrencemæssige fordel vi før havde. I så fald må vi belave os på at skulle ned på samme levestandard og prisniveau som de har i de nyindustrialiserede lande som vi konkurrerer med.
Ved at omstille til idesamfundets struktur og dynamik vil vi i vesten kunne beholde førertrøjen, samtidig med at de nyindustrialiserede lande ikke bliver hæmmet i deres udvikling.
Er man interesseret i de idesamfundsmæssige ”mellemregninger”, kan man gå til
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/model-til-udveksling-af-ideer-og-anden.html
hvilket er den korteste version.
Vil man have den fulde version om Idesamfundet, skal man gå til
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/idesamfundet.html
Ønsker man at sætte sig ind i den samlede teori, inklusiv naturvidenskaberne og en udvidet historievidenskabelig forståelse, kan man gå til
http://unifiedscience.blogspot.com/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar