Politikerlede, troværdighedskrise og ekstraparlamentariske manifestationer er alle udtryk for at der er et grundlæggende problem hvad angår udformningen og opbygningen af vores demokratiske styreform.
Politikerne prøver naturligvis at arbejde sig forbi disse synlige udtryk for problemer, men da der ikke findes en grundlæggende forståelse af årsagen, får politikernes indsats på dette felt ingen varige virkninger
Vort repræsentative demokratiske system har ikke undergået grundlæggende ændringer siden det blev indført i 1849. Når man sammenholder det med den omstændighed, at næsten alt andet i samfundet har undergået radikale forandringer, kan det ikke undre, at en så gammel styringsstruktur ikke længere kan fungere optimalt.
Årsagen til at det repræsentative demokratiske system i 1849 fik den form vi også kender i dag var, at samfundet bestod af en meget lille gruppe veluddannede vælgere, og en meget stor gruppe vælgere med begrænsede kundskaber, samt så hårde arbejdsvilkår, at de ikke havde mulighed for og overskud til anden end forholdsvis enkel politisk stillingtagen. Den gang var der desuden yderst begrænsede muligheder for detaljeret formidling af samfundsinformationer. Med de vilkår var det både rimeligt og fornuftigt at etablere et system hvor borgerne udpegede enkeltpersoner som de mente var i stand til at varetage deres politiske interesser. En konsekvens af dette blev, at politikerne, efter at de var/er valgt, juridisk set kun er ansvarlige overfor sig selv og i princippet ikke overfor deres vælgere eller de politiske partier de er tilknyttet.
Nutidens virkelighed.
I dag er det sådan, at hovedparten af Danmarks vælgere er bedre uddannet end eliten var i 1849. Den gang var det rimeligt at acceptere et system der medførte store muligheder for persondyrkelse og manipulation, samt deraf følgende personlige magtkampe og intriger, for systemet var det bedst mulige. I dag er det helt klart at vælgerne ikke finder det rimeligt, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem de ovennævnte fænomener, politikerlede og troværdighedskrise.
Medens Stauning uantastet kunne ”forære den danske undergrund til en amerikaner” fordi Stauning var forgabt i amerikanerens tante, slipper politikerne i dag kun af sted med væsentligt mere beskedent magtmisbrug Nutidens borgere og medier er i stand til at afdække misbruget, og det er jo godt. Men da den politiske struktur fortsat er den samme, er det kun gradsforskelle det drejer sig om. I mange tilfælde overskygger politikernes intriger og manipulationer en hensigtsmæssig løsning af samfundsproblemer, og det får borgerne til i lede at vende sig væk fra politik som sådan.
En ny politisk struktur.
En ny politisk strukturering skal grundlæggende tage højde for to af nutidens realiteter. Den væsentligste er, at hovedparten af borgerne er i stand til at tage moden og detaljeret stilling til politiske spørgsmål. Den anden realitet er, at en sådan moden og detaljeret holdning ikke nødvendigvis afspejles i de etablerede politiske grupperingers standpunkter. For at imødekomme disse to væsentlige forhold er det nødvendigt at omlægge det politiske system således, at demokratiet får en ny og anderledes grundstruktur og funktion end den hidtidige.
Folketing = firmabestyrelse.
Medens politikerne hidtil har blandet sig i enkeltsager uanset hvor små disse måtte være, bare sagerne havde vælgernes (følelsesmæssige) interesse, bør en ny struktur have indbygget en meget skarpere adskillelse mellem administration og politik.
Det bør være Folketingets opgave at udstikke principielle retningslinjer, og at føre kontrol med at administrationen følger de udstukne retningslinjer, det sidste mangler i vid udstrækning i dag! Folketinget bør derimod ikke blande sig i enkeltsager eller den daglige administration. Kun enkeltsager, der overstiger en nærmere fastlagt procentdel af nationalbudgettet, bør gøres til genstand for direkte politisk indblanding. Man bør f. eks udstikke principielle retningslinjer for hvorledes offentlige arbejdspladser og investeringer skal fordeles i landet, men man bør overlade det til administrationen at foretage den faktiske fordeling. For at dette skal kunne fungere, er det nødvendigt at åremålsansætte alle ledende medarbejdere i administrationen. På den måde kan vælgerne via elektronisk afstemning udtrykke deres utilfredshed gennem udskiftning af ledende medarbejdere der ikke på en tilfredsstillende måde følger de udstukne retningslinjer.
Folketinget
Stemmerne i Folketinget bør fordeles til de politiske grupperinger/partier der ved en afstemning får mindst 3 % af stemmerne, og fordeles i forhold til hvor mange stemmer hver gruppering får. Det nye element er, at det er de (politiske) grupperinger der råder over stemmerne, og ikke de enkelte politikere. De politiske grupperinger kan så hver især bestemme om deres pladser i Folketinget hele tiden skal varetages af de samme personer, eller om pladserne skal rotere iblandt deres medlemmer.
Elektroniske folkeafstemninger.
Det bør være muligt at afholde telefonisk eller internet folkeafstemning hver gang mindst 10 % af landets vælgere ønsker det. Det skal ikke umiddelbart være Regering eller Folketing der formulerer spørgsmålene til folkeafstemningerne. Enhver gruppering der ved (elektronisk) underskriftindsamling kan skaffe mindst 3 % opbakning, skal have ret til at få deres formulering med ved afstemningen. Herved imødekommes de samfundskræfter der ellers ville være henvist til at komme til orde via ekstraparlamentariske manifestationer.
Da alle vælgere fremover har en Nem Id konto, vil afvikling af (hyppige) elektroniske folkeafstemninger ikke være noget teknisk/økonomisk problem. Selv om sådanne folkeafstemninger oftest vil være affødt af enkeltsager, skal de formuleringer der stemmes om være principielle og ikke sag - relaterede. Folketinget kan efter valget enten acceptere folkeafstemningsresultatet, eller opløse sig selv og udskrive (elektronisk) nyvalg til Folketinget. Der kan nemlig meget vel ske det, at Folketinget vurdere at folkeafstemningsresultatet ikke er økonomisk eller teknisk foreneligt med den øvrige lovgivning, og at resultatet følgelig vil bringe helheden i ubalance. Efter at der er foretaget et nyvalg til Folketinget, kan dette nye Folketing, med en eventuel ny stemmefordeling og magtbalance, ud fra en helhedsbetragtning afgøre den pågældende enkeltsag.
Ombudsmand.
Når vi nu engang har besluttet os for at gå (helhjertet) ind i EU, kan Danmark bede EU parlamentet om at udnævne og aflønner en politisk ombudsmands institution for Danmark. Denne ombudsmand skal påse at Danmarks politikere holder sig indenfor de for politikere afstukne rammer. Desuden skal ombudsmanden varetage de individuelle borgeres interesser i forhold til Folketinget.
Administrationen.
Ansættelsen af medarbejdere skal frigøres fra det politiske system. Folketinget udstikker rammerne for de overordnede stillinger. Et bredt funderet udvalg udpeges ved elektronisk folkeafstemning. 25 % af udvalget udskiftes hvert år. Dette udvalgs opgave er så, ud fra de af politikerne udstukne kriterier, at ansætte generaldirektører, departement chefer og lignende. Alle skal naturligvis være åremålsansatte.
Ved at frigøre administrationen fra politikernes indblanding i enkeltsager og i de daglige arbejdsgange, vil administrationens lederstillinger blive mere attraktive, og sådanne stillinger vil følgelig tiltrække såvel kvalificerede som selvstændige ledere.
Aktivering af borgerne.
For at demokratiet skal kunne blomstre, må borgerne være aktive. Det der er altafgørende for om borgerne engagerer sig er imidlertid, om deres stemmer får reel betydning for de politiske beslutninger. Muligheden for folkeafstemninger vil give borgerne en mere central rolle i de politiske beslutningsprocesser end det er tilfældet i dag, og muligheden for hyppige valg til Folketinget vil gøre at vælgerne ikke blot sætter sig tilbage i sofaen og venter på at der igen er gået 4 år!
Da magten kommer til at ligge hos de valgte (politiske) grupperinger, og ikke hos enkelte politikere, sikres den politiske kontinuitet, også i tilfælde af at der skulle blive hyppige nyvalg til Folketinget.
Ved at reducere enkeltpolitikernes betydning til fordel for de politiske gruppers betydning, vil personlige magtkampe og intriger træde i baggrunden, idet sådanne magtkampe og intriger fremover i hovedsagen vil blive henvist til at foregå internt i de politiske grupper. De politiske grupper vil som sådan ikke have nogen interesse i eksponering af underlødige magtkampe og intriger, og den offentlige politiske dialog vil derfor blive højnet, hvorved vælgernes respekt for det politiske system øges.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar