I en EU undersøgelse viser det sig ifølge Ritzau at ”Danmark ligger i top med idéer”! Vi bliver kun overgået af Sverige hvad angår kreativitet! Så langt så godt, men ifølge Dansk Erhverv er det paradoksalt at Danmark placerer sig i toppen. ”Blandt andet, fordi Danmark ligger tredjesidst, når det kommer til vækst i innovation.”
At det forholder sig sådan er såmænd ikke så underligt. Danske firmaer er noget nær verdensmestre i at oprette datterselskaber og eksportere arbejdspladser. Der er i dag flere personer beskæftiget i danske datterselskaber i udlandet end i Danmark. For alle disse selskaber ligger det følgelig også lige til højre fod at springe leddet med implementeringen af gode danske ideer over i Danmark, og i stedet eksporterer ideerne direkte til datterselskaberne eller samarbejdspartnerne i de mest lønsomme produktionslande.
Det er en stor illusion at tro at innovation under de nuværende markedsforhold vil kunne redde Danmarks og de øvrige gamle industrilandes økonomier. Dette er ikke blot noget jeg mener. I New York Times d. 29/01-2011. skriver økonomiprofessor Tyler Cowen, “Innovation Is Doing Little for Incomes” om innovation og indkomst udviklingen i USA i perioden 1905 til i dag.
Det er helt korrekt at vor eneste vej ud af den nuværende samfundsøkonomiske knibe er via ide-udvikling, men der er altså nogle store ”mellemregninger” som man skal have på plads inden det kan lade sig gøre!
Ønsker man at sætte sig ind i ”mellemregningerne”, kan man gå til www.videnskabeligindsigt.blogspot.com
Klik på januar og se efter artiklerne ”Udnyttelse af ideer”, - som er ”light” udgaven, der i let omarbejdet form blev bragt i Ingeniøren for nogle år siden. Eller ”Model til udveksling af ideer og anden ny erkendelse” - som er business udgaven. Eller nederst til ”Idesamfundet”, - som er den komplette udgave fra 2007.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar