App-markedspladserne er forløbere for fremtidens Idesamfund!

Enten udvikles samfundet, eller også afvikles samfundet!

Det eneste man kan være sikker på er at alt ikke bliver ved det gode gamle!

Heldigvis er der konstruktive udviklingsmuligheder langt ude i horisonten!

Som situationen er nu har man indset, at vi fortsat er totalt afhængige af industrisamfundet, men man har også indset, at vi er ved at blive overhalet. Vi kan lappe og optimere som vi gør nu, for at udskyde den uafvendelige nedgang, men det er under alle omstændigheder kun et spørgsmål om en stakket frist!

Før krisen var der megen tale om ”informationssamfund”, ”vidensamfund” og senest ”ide-samfund”, men de senere år har vist, at det at få vækst på basis af kreativitet ikke er så simpelt som man havde formodet.

Danmark er det land i Europa som er mest kreativt, men det viser sig desværre helt konkret, at det, på de nuværende betingelser, vanskeligt lader sig gøre at omsætte kreativiteten til arbejdspladser og skatteindtægter.

Som strukturerne er nu, er det nemlig ikke kun arbejdspladser og firmaer som flytter til andre lande, de nye processer og nye ideer flyttes også ud. Så snart et nyt produkt, som er udviklet på basis af dansk know-how og en ny ide er færdigudviklet, ser firmaerne sig naturligvis om efter de bedste og billigste produktionssteder, der som oftest findes i udlandet. Danmark står så tilbage uden at få overskud på basis af sin know-how og iderigdom!

Vejen til fremgang for Danmark er uden tvivl at udnytte det teknologiske og udviklingsmæssige forspring vi fortsat er i besiddelse af, men for at det kan lade sig gøre, mangler der nogle afgørende ændringer hvad angår udnyttelsen af know-how og nye ideer.

Det er altid vanskeligt at forklare og sandsynliggøre noget nyt. Langt lettere er det, såfremt man kan tage udgangspunkt i noget som allerede findes, og som allerede har vist sig at være en bragende succes!

Som det fremgår nedenfor, er den struktur, som kan lede til samfundsmæssig fremgang på basis af vor kreativitet, allerede ved at blive etableret i form af de super succesfulde App-markedspladser. Det der mangler at blive forstået er, at App-markedsplads strukturen kan videreudvikles, så den kan bruges til udveksling af alle former for kreativitet.

App-markedspladserne er de første konkrete, men fortsat rudimentære, eksempler på markedsmæssig Ide-udveksling.

Set fra dagens fysiske-vare udvekslings standpunkt, fremstår App-markedspladserne blot som en butik man køber en vare i.

Det er det også, men grunden til den bragende succes App-markedspladserne har, er at de tillige er meget mere end det!

For at forstå det unikke ved App-markedspladserne er man nødt til at tænke tilbage på hvorledes situationen var for programudviklere, før App-markedspladserne dukkede op.

Lige siden PCens fødsel har situationen for programudviklere været den, at nogle ganske få programmer opnåede stor markedsmæssig udbredelse. Dette gav et enormt afkast, som så blev brugt til at befæste og monopolisere firmaets position og til at udvide programsortimentet helt på de store firmaers præmisser. Vi taler her om især IBM, Microsoft, Oracle med flere - indenfor mere specialiserede områder.

For over 90 % af de kreative programudviklere var der ingen andre muligheder end at lægge deres programmer ud til gratis afbenyttelse. Derefter kunne de håbe på at de enten kunne tjene penge på reklamer, eller, når programmet havde opnået en større udbredelse, kunne de lave mere avancerede versioner som folk var villige til at betale for. Sådanne betalinger var dog i småpenge afdelingen, sammenlignet med hvad IBM, Microsoft o.s.v. kunne tillade sig at tage for et program. Udbredelsen af internettet og de bedre og bedre søgemaskiner hjalp lidt på situationen, men det helt store gennembrud for små programudviklere / små nystartede ide baserede firmaer, er i de sidste år kommet gennem etableringen af App-markedspladser.

EDB programmer / apps er ”ikke-fysisk knowhow” bygget op omkring en ide! Har man penge nok og er ideen tilstrækkelig banebrydende, kan et patentbureau udforme en patentansøgning som påstår at produktet kan opfattes som en fysisk vare, som dermed er patenterbar. Det gør de store firmaer i vid udstrækning, hvorpå de bruger patentet til at hævde deres dominans. Almindelige dødelige har sjældent penge til at gennemføre en sådan patentbeskyttelse i flere verdensdele, og desuden er der utallige eksempler på, at det ikke nytter noget, såfremt et af de store og kapitalstærke firmaer ønsker at blokere patentet. Patenter løber kun i 17 år + spidsfindige forlængelser, og i megen af den tid vil et stort firma, der ikke ønsker at respektere patentet, kunne føre en økonomisk udmarvende retssag som ”tager livet af” den lille patentindehaver. Den fremgangsmåde er en etableret og accepteret praksis!

Med introduktionen af App-markedspladser er hele problematikken vendt på hovedet. Nu er det ikke de store der sætter markedet for programmer, men derimod de små nye som tvinger de store til at åbne deres platforme og levere billige ydelser.

Da mobiltelefonien udviklede sig hen imod trådløst internet, troede teleselskaberne at det nu var deres tur til at sidde tungt på service og indholdsmarkedet, herunder også levering af de programmer som skulle få det hele til at fungere. Virkeligheden blev en helt anden, hvor det ikke er muligt at holde andre ude fra markedet, men derimod et spørgsmål om, på sin App-markedsplads, sin platform, at kunne tilbyde så mange og så gode Apps / programmer som mulig. Kreativiteten får dermed lov til at blomstre til glæde for programudviklerne, individet og for samfundet. 

Det der er nyt og unikt ved App-markedspladserne er, at der er indført faste regler for platformene samt køb og salg af programmer – Apps.

Det firma der ejer App-markedspladsen står for de økonomiske transaktioner og sørger også for at faste regler overholdes. Nok så vigtigt er alle programmer samlet på nogle få platform med klare specifikationer.  Hvor programudviklerne før var på ”herrens mark” hvad angik såvel markedsføring som betaling og beskyttelse, varetages disse funktioner nu i det store og hele af App-markedspladsen, således at programudviklerne kan koncentrere sig om det de er specielt gode til – nye ideer – og programudvikling.

Strukturen er som vist nedenfor, hvor ”Idea Originator” svarer til programudvikleren / programudviklerne i et firma. ”Clearing Center” svarer til App-markedspladsen som kan have lettere forskellige funktioner og betingelser, og ”Idea Consumer” er den der køber ideen / programmet.

   

      

Når jeg i andre sammenhænge har kaldt Apps-markedspladserne for blot at være primitive forløbere for et ægte marked for ideer, er det fordi App-markedspladserne fordre en færdigudviklet funktionalitet – en fungerende programvare – som kan sælges direkte.

På App-markedspladserne lader det sig ikke gøre, på sikker vis, at udveksle rene ideer, som så af andre kan udvikles til et fungerende produkt! Dette umuliggør det ægte ide-markeds dynamiske udveksling af ideer, som gennem flere led, og af flere person eller teams lader sig udvikle og måske forgrener sig til forskellige formål, som den oprindelige ide-ophavsmand slet ikke havde kunnet forestille sig!

   

Hvor ”Ide-ophavsmanden” let kan beskrives som den eller de personer som første gang registrerer en ide, kræver det meget mere plads at beskrive hvilke tekniske og juridiske elementer som en velfungerende ”Clearing Central” skal indeholde. Sådanne ”Indre betingelser” hvad angår Clearing funktionen kan og vil givetvis udvikle sig og ændres over tid. Tænk bare på hvilket enormt felt de økonomiske og juridiske regler omkring varetransaktioner for fysiske vare udgør i dag! Tilsvarende, men dog helt anderledes, strukturer vil også udfolde sig når Idesamfundet er kommet ”op at køre”!
Det helt centrale er at ideophavsmænd får et procentuelt udbytte af ideens fremtidige afkast
men kun NÅR OG HVIS der bliver et afkast!

Alle der modtager Ideen fra ”Clearing Centralen” er ”Ide-Forbrugere”, såfremt de blot bruger, fremstiller og sælger (fysiske eller ikke-fysiske) produkter på basis af den pågældende ide/udvikling.

Såfremt modtagere af ideen/ide videreudviklingen, selv bidrager med yderligere kreativitet/ide, og sender dette tilbage til ”Clearing Centralen”, er de, efter deres bidrag er blevet accepteret som værende nyt, ”Ide Videreudviklere”!

Den helt afgørende forskel på det nuværende patent og ophavsretssystem og Idesamfunds strukturen er, at medens patenter er monopoler der kan forhindre tredjepart i at videreudvikle ideer og produkter, giver Idesamfunds strukturen mulighed for at alle ide- og produktudvikler, forudsat de, når deres videreudviklede produkter sælges betaler procentuel royalty til den oprindelige ideophavsmand og eventuelle andre ideudviklere, som den nye produktudvikling er baseret på!

For at forstå forskellen på industrisamfundet og idesamfundet må man forstå den samfundsmæssige helhed.

Når alt (i samfundet og videnskaberne) går som forventet, er forståelse af helheden utrolig uinteressant, alle er grundlæggende enige på det overordnede plan, og der sker utroligt få forandringer på det niveau, men når samfundet ikke udvikler sig som forventet, og videnskaberne ikke tilfredsstiller deres egne teoretiske forudsætninger, men i stedet forsøger sig med spekulative ad hoc forklaringer, bliver ”helheden” pludselig uhyre interessant og vigtig.

For at forstå baggrunden for og perspektiverne ved et ægte marked for ideer, er det derfor givtigt at læse ”Idesamfundet”.

Et ægte marked for ideer lader sig ikke umiddelbart indføre på det samfundsmæssige niveau som er totalt domineret af den fysiske vareudvekslings strukturer, hvor det ikke er muligt at sikre ideen. Derimod vil Ide-markedet uden problemer kunne revolutionere ide udveksling og nye initiativer i grupper af firmaer eller i større organisationer, der internt kan sikre ideudvekslings strukturen, hvorved firmaer og organisationer bliver lige så dynamiske og kreative som små nystartede firmaer er kendt for at være.
 En sådan fase af fremvæksten af ide udvekslings strukturen svarer historisk til kapitalismens fremvækst i feudalsamfundene, i form af de handels baserede renæssance bystater i Italien, eller den sene middelalders Hansesteders dynamiske dominans i vort eget middelalder-agrarsamfunds udvikling. 
Er man primært interesseret i at forstå hvorledes en sådan Idesamfunds struktur fungerer, kan man nøjes med at gå til afsnit 6 i ”Idesamfundet, og læse om de strukturelle forudsætninger som må opfyldes.

Ønsker man derimod at forstå dynamikken og de fremtidige eksplosive vækst muligheder for samfundet, vil det ikke give nogen mening såfremt man springer i teksten. ”Idesamfundet” er et samlet tværvidenskabeligt ræsonnement, hvor adskillige vedtagne forståelsesmønstre og strukturer nødvendigvis må op til revision, før det er muligt at acceptere fremtidens helt anderledes potentiale for menneske samfundenes udvikling.

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/idesamfundet.html

Markedsmæssig udveksling af ikke fysiske frembringelser har potentiale til at blive et lige så grundlæggende og dynamisk element som det fysiske varemarked er i dag.

 Det ”Idesamfundet” sandsynliggør er, at vi ved en aktiv indsats for udviklingen af ide-markedet, vil kunne dreje vor nuværende situation, så fremtidens muligheder for os og vore børn bliver lige så eksplosiv positive som da Stavnsbåndet blev ophævet og det kapitalistiske produktions og vare marked fik mulighed for at fortrængte feudalsamfundet.

Det var den meget fremsynede C.D.F. Reventlow, og hans venner A.P. Bernstorff og Christian Colbiørnsen som den gang så skriften på væggen og styrede os udenom blodig revolution og kaos, hvilket historisk har ført til at Danmark indtil for nylig var et dynamisk foregangsland.

Noget tilsvarende vil være muligt fremover – er det dig der bliver en af den nye udviklings foregangsmænd?!