Apps for alt og til alt!

Netop fordi Apps markedet genererer penge og appellerer til kreativitet, er det åbenlyst for enhver, at udviklingen af APPS er et fremragende forretningskoncept.

Det der endnu ikke er forstået er, at den succesfulde forretningsmodel for APPS kan bredes ud til at gælde alle former for erhvervsmæssig og forretningsmæssig udvikling og innovation.

Det helt afgørende element i Apps konceptet er Apple´s villighed til at lade App udviklerne beholde en stor del af de indtægter som App salget genererer.
Det er dog af lige så stor betydning, at Apple stiller en reguleret og garanteret markedsplads til rådighed for udviklerne.

 Husk at det var det beskyttede, formaliserede og regulerede marked for fysiske frembringelser, først i bystater og siden i nationalstater, som førte til de kapitalistiske samfunds eksplosive vækst og blomstring.

Det har jo i hele internettets levetid været muligt at formidle ”privat” udviklet software, men fordi sådanne programmer ikke havde en formaliseret forretningsmodel og platform, blev indtægterne begrænsede, og motivationen for at produktudvikle kunne derfor også ligge på et meget lille sted!

Det der driver al menneskelig aktivitet og udvikling er enkeltindividets ønske om at optimere sine muligheder.
Dette ønske kan komme til udtryk på mange måder, men som kapitalismens overlegenhed over alle andre samfundssystemer har vist, er den økonomiske faktor en yderst effektiv og dynamisk motivation!

App konceptet er i virkeligheden et specifikt og forholdsvis primitivt eksempel på ”Et marked for ideer”, en dynamisk udvekslingsmekanisme som første gang blev publiceret i 1991 og som senest er blevet bragt i form af artiklen.
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/02/en-enkelt-algoritme-kan-redde-den.html

Grunden til at erhvervsledere, udviklere og politikere hidtil ikke har fået øjnene op for perspektiverne ved ”Et marked for Ideer” (det generelle og almengjorte marked for APPS!) må formodes at være, at man godt nok taler om ”Informationssamfund”, ”Vidensamfund” og ”Ide samfund”, men mentalt hænger man fortsat fast i industrisamfunds normer og tanker.

På trods af det faktum, at de firmaer, der de sidste 20 år har udviklet sig fra INGENTING til VERDENS STØRSTE, alle har haft koncepter hvor mange – milliarder - små indtægter med lav profitmargin giver større samlede indtægter, vækst og udvikling end få salg med meget stor profitmargin (oftest på basis af ejerskab af patenter), så er man fortsat ikke villige til at slippe kreativiteten fri.

Når firmaerne ikke er villige til at indføre en formaliseret struktur som giver de kreative medarbejdere en procentuel (10 - 20%) andel af det overskud deres kreativitet resulterer i NÅR OG HVIS der bliver et overskud, går firmaerne i de fleste tilfælde glip af de 80% overskud som kreativiteten vil kunne kaste af sig. Det man ikke er opmærksom på er at der er langt fra en medarbejders geniale ide (på basis af hans specifikke kundskaber og forståelse) og til at ideen er udformet så især ledelsen kan se perspektivet i den. Uden kontant belønning for dette udviklingsarbejde fra ide til kommunikerbart projekt, vil de fleste medarbejdere enten opgive eller springe ud som iværksættere!

Lige som software udvikling uden indtægter og markedsmekanismer har haft beskeden succes, medens APPS og den formaliserede "Apps store" markedsplads har ført til eksplosiv vækst hvad angår såvel indtægter som kreativitet, har ide udvikling i industrisamfunds regi haft begrænset succes.

Når de kreative individer i fremtiden bliver honoreret i forhold til de indtægter som deres ideer genererer, vil hele samfundet kunne udvikle sig lige så konstruktivt og eksplosivt som APPS markedspladserne!

Den der vil forstå problematikken på et mere videnskabeligt og nuanceret plan kan enten benytte ovennævnte link eller gå til:

http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/idesamfundet.html

Erhvervslivets skattebetaling og Danmarks overlevelse

Der er et kæmpe stort hul i statskassen. Slagsmålet går på hvordan det er opstået, og hvad der skal gøres for at lukke hullet. Allerede i 1980erne blev der prikket hul. Valutarestriktionerne blev gradvist ophævet, og i 1988 blev de sidste valutarestriktioner helt fjernet, og firmaer og penge kunne derefter frit bevæge sig ud i verden.
Verden oplevedes i begyndelsen som et farligt sted at sende sine investeringer hen, men efterhånden som de første ”outsourcing” pionere fik succes, bredte succesen sig ud. Fra år til år var der flere og flere danske firmaer der etablerede sig med datterselskaber i det fjerne østen, og erhvervsorganisationerne og staten hjalp og støttede så godt de kunne.
For firmaerne var det en bragende succes, og da vi troede, at det der er godt for firmaerne, også altid er godt for os, kunne staten blive ved med at føre en løs pengepolitik. Ingen af de traditionelle økonomiske advarselslamper begyndte at blinke.
Sideløbende med at vi fik flere og flere penge mellem hænderne, fossede firmaernes investeringer - med tiltagende hastighed - ud af landet. Næsten ingen anede uråd, for det gik jo ufatteligt godt – indtil virkeligheden bankede på og boblen sprak!
Danmarks overlevelse er afhængig af at der kommer nok indtægter ind til at opretholde vores velfærdssamfund.
Så snart et firma har oprettet en filial i udlandet, er det imidlertid yderst oplagt og naturligt, at udnytte muligheden for skattearbitrage – det at man flytter indtægterne der hen hvor de bliver mindst beskattede – altså til udlandet.
Det danske samfund finansieres gennem skatter og afgifter, det vil primært sige via personbeskatning. Ud fra hvad der har været fremme i dagspressen, kan vi nu konstatere, at arbejdspladserne fosser ud af landet. At det drejer sig om såvel industriarbejdspladser som om højtuddannede arbejdspladser og forsknings og udviklingsarbejdspladser. Alle disse for Danmark tabte lønninger resulterer altså i tilsvarende tab af skatteindtægter.
Oven i dette kan man så på nuværende tidspunkt tilføje, at de ”internationaliserede” danske firmaer samt de multinationale firmaer, på grund af deres mulighed for skattearbitrage så godt som ikke betaler selskabsskat i Danmark.
Tilbage er der de 25% af firmaerne som betaler selskabsskat. Da Danmark imidlertid har en af verdens mest gunstige selskabsbeskatninger, har også disse resterende firmaer gode muligheder for at minimere deres skattebetaling.
Det er tit fremme at borgerne forventer at staten leverer service og sikkerhedsnet på basis af den høje skattebyrde. Der er derimod ikke fokus på det virkelige problem, nemlig at firmaerne forventer at Danmark leverer veluddannede medarbejdere, et højt serviceniveau samt assistance til udvikling og eksport, samt konsulater, ambassader og krigsskibe ved Somalias kyst, uden at de stort set føler sig forpligtet til at yde noget til gengæld!
Vi undrer os nu over at det går bedre for Sverige og Tyskland, men modsat os har hverken Sverige eller Tyskland været lige så ihærdige og effektive som os til at eksportere firmaer, arbejdspladser og know how til det fjerne østen!

De danske multinationale bidrager kun lidt til den danske velfærd

Hidtil har det i vid udstrækning været holdninger og ikke facts der har styret debatten om hvorledes Danmark skal klare krisen.

Et centralt element i vores forståelse af samfundets drivkræfter kan sammenfattes i udtrykket "går det godt for virksomhederne, går det også godt for samfundet.

For et år siden skrev Rolf Ask Clausen en leder i "Ingeniøren", overskriften var "A.P.Møller som fremtidens danske motor", hvor han forestillede sig, at de store dynamiske virksomheder - især Mærsk - skulle fungere som dynamo for fornyet vækst.
R.A.C. og "Inginøren" var tidligt ude med erkendelsen af, at faldet i antallet af industriarbejdspladser var yderst dramatisk. Som kommentar til den pågældende leder påpegede jeg den gang, at hans fremførte ræsonnementer byggede på den fejlagtige antagelse, at det var "business as usual". Jeg påpegede at der her var tale om noget grundlæggende nyt, som den vestlige verden ikke havde oplevet før.

I forgårs (23/2-11) kom så øjenåbneren på dr.dk "penge" af Kasper Birk Hansen. Artiklen hed "Ikke længere en stjerne for dansk økonomi", hvor det på basis af Sydbanks økonom Jacob Pedersen slås fast at: "Det bliver ikke Mærsk der skal trække dansk økonomi ud af vadestedet".

Det der gør den pågældende artikel interessant er, at den giver et tydeligt fingerpeg om, hvilke konsekvenser internationaliseringen af danske virksomheder har for Danmark.

Artiklen påpeger, at det kun er de firma aktiviteter der er fysisk til stede i Danmark, som gavner Danmark og dansk økonomi.
Mærsk har en imponerende vækst i udlandet, men aktiviteterne i Danmark skrumper og de imponerende
OVERSØISKE AKTIVITETER BIDRAGER IKKE TIL DANMARKS OVERLEVELSE.

Efter min bedste overbevisning kan denne konklusion udstrækkes til at gælde så godt som alle internationaliserede danske virksomheder.

Al den stund flere og flere danske virksomheder internationaliseres, trækkes stedse flere arbejdspladser og øvrige aktiviteter ud af Danmark.
Selv om firmaernes børskurser i mange tilfælde vidner om succes, gavner det altså ikke Danmark og dansk økonomi.

Når TVavisen rapporterer om fremgang på børsen, får vi alle det indtryk, at den fremgang også gælder os, men det er altså langt fra altid tilfældet.

Lige som med fodboldlandsholdet kan vi være stolte af, at danske virksomheder klarer sig godt internationalt, men i begge tilfælde drejer det sig kun om følelsesmæssigt velvære - det giver os ikke smør på brødet!

En vismandsrapport påpegede, at det er en uomgængelig nødvendighed, at omlægge skatter og afgifter således, at det bliver det at bo i Danmark og nyde godt af det danske samfundssystem som bør beskattes. Det ved alle politikere, men de ved også, at de ikke bliver valgt hvis de hæver boligskatterne! Her er en pædagogisk opgave af dimensioner!

Da der er tale om en grundlæggende samfundsøkonomisk systemfejl, ville det ikke engang være nok at følge den pågældende vismandsrapport til punkt og prikke, men det ville da hjælpe væsentligt mere, end de småjusteringer og stramninger som nu er på den politiske dagsorden.

Såfremt selve systemfejlen skal elimineres, må der ganske andre og grundlæggende ændringer til. Dette beskriver jeg på http://videnskabeligindsigt.blogspot.com  især den første/nederste artikel "Idesamfundet".
Der refereres til artiklerne:ing.dk/.../107605-leder-ap-moeller-som-fremtidens-danske-motor
http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/02/23/104334.htm

En enkelt algoritme kan redde den vestlige verden!

Den nuværende økonomiske krise og den produktionsmæssige krise som den vestlige verden er midt i, er i virkeligheden udtryk for at vi befinder os i overgangsfasen mellem industrisamfundet og det fremspirende idesamfund.

Industrisamfundet er kendetegnet ved, at dets omdrejningspunkt er markedet for fysiske vare, fremtidens idesamfund er kendetegnet ved, at dets omdrejningspunkt er et ægte marked for nytænkning - ideer.

Einsteins relativitetsteori kunne udtrykkes gennem en utrolig simpel ligning E=mc2, men afstedkom en total omvæltning fra det Newtonske verdensbillede til det nye relativistiske verdensbillede.

På tilsvarende vis kan det nye marked for ideer udtrykkes utrolig simpelt, men det kommer til at ændre vores forståelse af de økonomiske samfundsmekanismer lige så voldsomt som relativitetsteorien ændrede vor forståelse af fysikken.

Lige som det ikke umiddelbart er forståeligt hvad E=mc2 er udtryk for, er det heller ikke umiddelbart forståeligt at grundalgoritmen for dynamisk, markedsmæssig ideudveksling IO→C→IC skulle være noget bemærkelsesværdigt.

Det nye og afgørende element i IO→C→IC er det midterste led C, en registrerings og clearing funktion.

Medens markedet for fysiske varer, i sin grundstruktur kan nøjes med 2 deltagere, en sælger og en køber, fordi der er en fysisk vare at overdrage, må et dynamisk marked for ikke fysiske ideer nødvendigvis indeholde et ekstra element, en registrerings- og clearing instans.
Dynamikken i såvel det fysiske varemarked som i idemarkedet opstår ved at købers og sælgers interesser varetages ligeligt.
Handlen med en fysisk vare kan gentages som fornyede sælger → køber transaktioner, medens den dynamiske handel med og videreudvikling af ideer kommer til at bestå af gentagne treparts transaktioner. Dermed bliver diagrammet således.

  

De fleste af os har ikke sat sig ind i alle de komplicerede ræsonnementer og ”mellemregninger” som var nødvendige for at forstå gyldigheden af E=mc2, vi accepterer bare at det er sådan, og at det afgørende nye var indførelsen af en ekstra dimension – tiden.

Det bliver også de færreste der i fremtiden vil interessere sig for de ræsonnementer og ”mellemregninger” som førte frem til etablering af idemarkedet og det deraf følgende idesamfund, man vil blot acceptere det som et faktum og konstatere, at den helt afgørende forskel på markedet for fysiske vare og markedet for ideer er, at det er de fysiske vares værdi i handelsøjeblikket som er det afgørende, medens det er ideers fremtidige værdi som er det afgørende i idemarkedet.

 De utrolig dynamiske og succesfulde "App Markedspladser" er primitive forløbere for denne udvikling men man har endnu ikke forstået at dette kan bredes ud til at være selve det samfundsdynamiske omdrejningspunkt! 

Siden 1400 tallet har den vestlige verden levet højt på, at vi producerede vare og udviklede vores teknologi. Det var kun produkterne vi sendte ud af landet, medens vi i vid udstrækning beholdt vores teknologi indenlands, indtil vi havde udviklet ny og mere avanceret teknologi.

Med globaliseringen slap vi ”ånden ud af flasken” idet firmaerne frit kunne etablere sig i de nyindustrialiserede lande og med sig har de ikke kun taget arbejdspladserne, men også den nyeste teknologi. Elektronik industrien er det mest spektakulære eksempel på dette.

Før internationaliseringen var det således, at det der var godt for firmaerne var godt for landet, sådan er det desværre ikke altid nu. Firmaet var den ko vi skulle passe godt på så den trivedes, så gav den os til gengæld mad på bordet. Nu har vi fjernet hegnet, koen kan gå hvor den vil, og i de fleste tilfælde går den andre steder hen, og så får vi ikke mad på bordet!

Såvel kapital som produktion lever i dag stort set sit eget selvstændige internationale liv uafhængigt af nationalstaterne. Der er i dag flere ansat i danske firmaer i udlandet end i Danmark.

Grundlaget for de gamle I-landes fremgang er dermed forsvundet ud i verden.
Skal vi have fremgang må vi i ekspresfart omstille vore økonomier til det fremspirende idesamfunds struktur.
Det uspiselige alternativ er, at vi fortsætter som hidtil, men uden den konkurrencemæssige fordel vi før havde. I så fald må vi belave os på at skulle ned på samme levestandard og prisniveau som de har i de nyindustrialiserede lande som vi konkurrerer med.

Ved at omstille til idesamfundets struktur og dynamik vil vi i vesten kunne beholde førertrøjen, samtidig med at de nyindustrialiserede lande ikke bliver hæmmet i deres udvikling.

Er man interesseret i de idesamfundsmæssige ”mellemregninger”, kan man gå til
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/model-til-udveksling-af-ideer-og-anden.html
hvilket er den korteste version.
Vil man have den fulde version om Idesamfundet, skal man gå til
http://videnskabeligindsigt.blogspot.com/2011/01/idesamfundet.html

Ønsker man at sætte sig ind i den samlede teori, inklusiv naturvidenskaberne og en udvidet historievidenskabelig forståelse, kan man gå til

 http://unifiedscience.blogspot.com/

Demokratiets problem og dets løsning

Politikerlede, troværdighedskrise og ekstraparlamentariske manifestationer er alle udtryk for at der er et grundlæggende problem hvad angår udformningen og opbygningen af vores demokratiske styreform.
Politikerne prøver naturligvis at arbejde sig forbi disse synlige udtryk for problemer, men da der ikke findes en grundlæggende forståelse af årsagen, får politikernes indsats på dette felt ingen varige virkninger
Vort repræsentative demokratiske system har ikke undergået grundlæggende ændringer siden det blev indført i 1849. Når man sammenholder det med den omstændighed, at næsten alt andet i samfundet har undergået radikale forandringer, kan det ikke undre, at en så gammel styringsstruktur ikke længere kan fungere optimalt.
Årsagen til at det repræsentative demokratiske system i 1849 fik den form vi også kender i dag var, at samfundet bestod af en meget lille gruppe veluddannede vælgere, og en meget stor gruppe vælgere med begrænsede kundskaber, samt så hårde arbejdsvilkår, at de ikke havde mulighed for og overskud til anden end forholdsvis enkel politisk stillingtagen. Den gang var der desuden yderst begrænsede muligheder for detaljeret formidling af samfundsinformationer. Med de vilkår var det både rimeligt og fornuftigt at etablere et system hvor borgerne udpegede enkeltpersoner som de mente var i stand til at varetage deres politiske interesser. En konsekvens af dette blev, at politikerne, efter at de var/er valgt, juridisk set kun er ansvarlige overfor sig selv og i princippet ikke overfor deres vælgere eller de politiske partier de er tilknyttet.

Nutidens virkelighed.
I dag er det sådan, at hovedparten af Danmarks vælgere er bedre uddannet end eliten var i 1849. Den gang var det rimeligt at acceptere et system der medførte store muligheder for persondyrkelse og manipulation, samt deraf følgende personlige magtkampe og intriger, for systemet var det bedst mulige. I dag er det helt klart at vælgerne ikke finder det rimeligt, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem de ovennævnte fænomener,  politikerlede og troværdighedskrise.
Medens Stauning uantastet kunne ”forære den danske undergrund til en amerikaner” fordi Stauning var forgabt i amerikanerens tante, slipper politikerne i dag kun af sted med væsentligt mere beskedent magtmisbrug Nutidens borgere og medier er i stand til at afdække misbruget, og det er jo godt. Men da den politiske struktur fortsat er den samme, er det kun gradsforskelle det drejer sig om. I mange tilfælde overskygger politikernes intriger og manipulationer en hensigtsmæssig løsning af samfundsproblemer, og det får borgerne til i lede at vende sig væk fra politik som sådan.

En ny politisk struktur.

En ny politisk strukturering skal grundlæggende tage højde for to af nutidens realiteter. Den væsentligste er, at hovedparten af borgerne er i stand til at tage moden og detaljeret stilling til politiske spørgsmål. Den anden realitet er, at en sådan moden og detaljeret holdning ikke nødvendigvis afspejles i de etablerede politiske grupperingers standpunkter. For at imødekomme disse to væsentlige forhold er det nødvendigt at omlægge det politiske system således, at demokratiet får en ny og anderledes grundstruktur og funktion end den hidtidige.

Folketing = firmabestyrelse.
Medens politikerne hidtil har blandet sig i enkeltsager uanset hvor små disse måtte være, bare sagerne havde vælgernes (følelsesmæssige) interesse, bør en ny struktur have indbygget en meget skarpere adskillelse mellem administration og politik.
Det bør være Folketingets opgave at udstikke principielle retningslinjer, og at føre kontrol med at administrationen følger de udstukne retningslinjer, det sidste mangler i vid udstrækning i dag! Folketinget bør derimod ikke blande sig i enkeltsager eller den daglige administration. Kun enkeltsager, der overstiger en nærmere fastlagt procentdel af nationalbudgettet, bør gøres til genstand for direkte politisk indblanding. Man bør f. eks udstikke principielle retningslinjer for hvorledes offentlige arbejdspladser og investeringer skal fordeles i landet, men man bør overlade det til administrationen at foretage den faktiske fordeling. For at dette skal kunne fungere, er det nødvendigt at åremålsansætte alle ledende medarbejdere i administrationen. På den måde kan vælgerne via elektronisk afstemning udtrykke deres utilfredshed gennem udskiftning af ledende medarbejdere der ikke på en tilfredsstillende måde følger de udstukne retningslinjer.


Folketinget
Stemmerne i Folketinget bør fordeles til de politiske grupperinger/partier der ved en afstemning får mindst 3 % af stemmerne, og fordeles i forhold til hvor mange stemmer hver gruppering får. Det nye element er, at det er de (politiske) grupperinger der råder over stemmerne, og ikke de enkelte politikere. De politiske grupperinger kan så hver især bestemme om deres pladser i Folketinget hele tiden skal varetages af de samme personer, eller om pladserne skal rotere iblandt deres medlemmer.


Elektroniske folkeafstemninger.
Det bør være muligt at afholde telefonisk eller internet folkeafstemning hver gang mindst 10 % af landets vælgere ønsker det. Det skal ikke umiddelbart være Regering eller Folketing der formulerer spørgsmålene til folkeafstemningerne. Enhver gruppering der ved (elektronisk) underskriftindsamling kan skaffe mindst 3 % opbakning, skal have ret til at få deres formulering med ved afstemningen. Herved imødekommes de samfundskræfter der ellers ville være henvist til at komme til orde via ekstraparlamentariske manifestationer.
Da alle vælgere fremover har en Nem Id konto, vil afvikling af (hyppige) elektroniske folkeafstemninger ikke være noget teknisk/økonomisk problem. Selv om sådanne folkeafstemninger oftest vil være affødt af enkeltsager, skal de formuleringer der stemmes om være principielle og ikke sag - relaterede. Folketinget kan efter valget enten acceptere folkeafstemningsresultatet, eller opløse sig selv og udskrive (elektronisk) nyvalg til Folketinget. Der kan nemlig meget vel ske det, at Folketinget vurdere at folkeafstemningsresultatet ikke er økonomisk eller teknisk foreneligt med den øvrige lovgivning, og at resultatet følgelig vil bringe helheden i ubalance. Efter at der er foretaget et nyvalg til Folketinget, kan dette nye Folketing, med en eventuel ny stemmefordeling og magtbalance, ud fra en helhedsbetragtning afgøre den pågældende enkeltsag.

Ombudsmand.
Når vi nu engang har besluttet os for at gå (helhjertet) ind i EU, kan Danmark bede EU parlamentet om at udnævne og aflønner en politisk ombudsmands institution for Danmark. Denne ombudsmand skal påse at Danmarks politikere holder sig indenfor de for politikere afstukne rammer. Desuden skal ombudsmanden varetage de individuelle borgeres interesser i forhold til Folketinget.

Administrationen.
Ansættelsen af medarbejdere skal frigøres fra det politiske system. Folketinget udstikker rammerne for de overordnede stillinger. Et bredt funderet udvalg udpeges ved elektronisk folkeafstemning. 25 % af udvalget udskiftes hvert år. Dette udvalgs opgave er så, ud fra de af politikerne udstukne kriterier, at ansætte generaldirektører, departement chefer og lignende. Alle skal naturligvis være åremålsansatte.
Ved at frigøre administrationen fra politikernes indblanding i enkeltsager og i de daglige arbejdsgange, vil administrationens lederstillinger blive mere attraktive, og sådanne stillinger vil følgelig tiltrække såvel kvalificerede som selvstændige ledere.

Aktivering af borgerne.
For at demokratiet skal kunne blomstre, må borgerne være aktive. Det der er altafgørende for om borgerne engagerer sig er imidlertid, om deres stemmer får reel betydning for de politiske beslutninger. Muligheden for folkeafstemninger vil give borgerne en mere central rolle i de politiske beslutningsprocesser end det er tilfældet i dag, og muligheden for hyppige valg til Folketinget vil gøre at vælgerne ikke blot sætter sig tilbage i sofaen og venter på at der igen er gået 4 år!
Da magten kommer til at ligge hos de valgte (politiske) grupperinger, og ikke hos enkelte politikere, sikres den politiske kontinuitet, også i tilfælde af at der skulle blive hyppige nyvalg til Folketinget.
Ved at reducere enkeltpolitikernes betydning til fordel for de politiske gruppers betydning, vil personlige magtkampe og intriger træde i baggrunden, idet sådanne magtkampe og intriger fremover i hovedsagen vil blive henvist til at foregå internt i de politiske grupper. De politiske grupper vil som sådan ikke have nogen interesse i eksponering af underlødige magtkampe og intriger, og den offentlige politiske dialog vil derfor blive højnet, hvorved vælgernes respekt for det politiske system øges.

Faglige fordomme

Når vi tænker på gennemslaget af nye ideer og ny erkendelse, er vi ofte ikke opmærksom på, at årsagen til dette gennembrud ikke så meget er selve tilvejebringelsen/skabelsen af den nye erkendelse, som vores personlige og også samfundets beredthed til at acceptere den pågældende nye erkendelse.

Indenfor patent området opererer man med begrebet ”faglige fordomme”, som udtryk for det problem, at ethvert fagligt felt har sine etablerede forklaringsmodeller. Foruden at skabe en nødvendig faglig struktur som er stabiliserende for faget, er sådanne etablerede forklaringsmodeller imidlertid også en voldsom hæmsko hvad angår det samfundsmæssige gennembrud af ny erkendelse.

Det er stabiliserende for samfundet, at individet har en ”sund skepsis” overfor nye fænomener og nye forståelsesmodeller, men man skal være opmærksom på, at denne skepsis i virkeligheden er en dybt forankret artsbiologisk bremsemekanisme, som i det moderne, meget foranderlige samfund måske ikke altid er hensigtsmæssig.

Giordano Bruno blev brændt på bålet for at udtale sig om et nyt verdensbillede, Charles Darwin ventede en halv menneskealder før han turde udgive sin ”Arternes Oprindelse”, Gregor Mendel formulerede grundlaget for genetikken, men hans arbejde blev ignoreret af samtiden og først genopdaget 40 år senere.
Wegener, som i 1912 formulerede teorien om kontinentaldriften, blev først ignoreret, så forhånet for derefter at blive aktivt modarbejdet. Først da man over ½ århundrede senere havde været nede ved den Midtatlantiske højderyg og "set" at kontinantaldriften faktis fandt sted, blev teorien endelig accepteret. O.S.V.

Disse eksempler er ikke undtagelser, men derimod udtryk for de generelle vilkår for accepten af al ægte ny erkendelse. Selv om Einsteins Relativitetsteori blev hurtigt accepteret, er den ikke en undtagelse fra reglen. Newtons Fysik havde på det tidspunkt, i næsten 100 år været utilstrækkelig til at forklare en lang række observerbare fysiske forhold. Fysikerne sukkede så at sige efter en ny forståelsesmodel der inkorporerede disse ellers uforklarlige fysiske forhold. Fysikken var altså ”overmoden” for et paradigmeskifte da Einstein fremlagde sin relativitetsteori.

Når et individ er i stand til at udtrykke noget længe før det bliver alment accepteret, siger det naturligvis noget om den pågældendes erkendelsesniveau (inden for det specifikke felt), men gennemslaget af nye ideer og ny erkendelse, er altså først og fremmest afhængig af andre individers og samfundets beredthed til at acceptere den nye forståelsesramme. Uden en sådan accept af den nye forståelsesramme / det nye paradigme, vil de nye ideer blive oplevet som værende betydningsløse og værdiløse.

Når den nye forståelsesramme først er blevet accepteret, er de tilknyttede nye ideer og problemløsninger derimod ofte let tilgængelige og indlysende.

DANMARK LIGGER I TOPPEN MED IDEER

I en EU undersøgelse viser det sig ifølge Ritzau at ”Danmark ligger i top med idéer”! Vi bliver kun overgået af Sverige hvad angår kreativitet! Så langt så godt, men ifølge Dansk Erhverv er det paradoksalt at Danmark placerer sig i toppen. ”Blandt andet, fordi Danmark ligger tredjesidst, når det kommer til vækst i innovation.”

At det forholder sig sådan er såmænd ikke så underligt. Danske firmaer er noget nær verdensmestre i at oprette datterselskaber og eksportere arbejdspladser. Der er i dag flere personer beskæftiget i danske datterselskaber i udlandet end i Danmark. For alle disse selskaber ligger det følgelig også lige til højre fod at springe leddet med implementeringen af gode danske ideer over i Danmark, og i stedet eksporterer ideerne direkte til datterselskaberne eller samarbejdspartnerne i de mest lønsomme produktionslande.

Det er en stor illusion at tro at innovation under de nuværende markedsforhold vil kunne redde Danmarks og de øvrige gamle industrilandes økonomier. Dette er ikke blot noget jeg mener. I New York Times d. 29/01-2011. skriver økonomiprofessor Tyler Cowen,   “Innovation Is Doing Little for Incomes” om innovation og indkomst udviklingen i USA i perioden 1905 til i dag.

Det er helt korrekt at vor eneste vej ud af den nuværende samfundsøkonomiske knibe er via ide-udvikling, men der er altså nogle store ”mellemregninger” som man skal have på plads inden det kan lade sig gøre!

Ønsker man at sætte sig ind i ”mellemregningerne”, kan man gå til www.videnskabeligindsigt.blogspot.com

Klik på januar og se efter artiklerne ”Udnyttelse af ideer”, - som er ”light” udgaven, der i let omarbejdet form blev bragt i Ingeniøren for nogle år siden. Eller ”Model til udveksling af ideer og anden ny erkendelse” - som er business udgaven. Eller nederst til ”Idesamfundet”, - som er den komplette udgave fra 2007.