Fremtidens beslutningstagning i firmaer

Det er et gennemgående træk at succesfulde firmaer opstår, blomstrer og i de fleste tilfælde sygner hen eller bliver opslugt af andre firmaer indenfor 3 generationer. At det forholder sig sådan har naturligvis noget med ledelse og beslutningstagning at gøre.

Det er åbenbart at nogle ledere er mere succesfulde end andre og at sådanne ledere ikke hænger på træerne. Det er desuden vanskeligt at udskille de egenskaber hos en leder som føre til kontinuerlig succes, for det der giver succes i en periode af et firmas liv, kan i en anden periode og under andre omstændigheder give det modsatte resultat.

Der kan derfor være utrolig meget at vinde, såfremt man kan finde frem til en proces som kan hæve succesraten hvad angår beslutningstagning.

I det følgende vil jeg argumentere for en radikalt anderledes form for beslutningstagnings proces, som muliggør at beslutninger kommer til at ligge i nærheden af 10 % af det optimale, en proces som løsner men ikke fjerner beslutningstagningen fra den enkelte leder og som muliggør en ophævelse af den fremherskende 3 generationers grænse for firmaers succesfulde livslængde.

Beslutningstagning har jo sin oprindelse i hvorledes mennesket forstår og bearbejder sine indtryk af de situationer og forhold som indgår i problemet eller udfordringen. Det er derfor yderst relevant i den sammenhæng at se på og forstå hvorledes menneskets hjerne fungerer.

I vid udstrækning er det der har ført til succes for de vestlige kulturer vores evne til succesfuldt at generalisere og systematisere, hvilket igen har optimeret kommunikation mellem mennesker og over kontinenter, så man i dag kan få øjeblikkelig kontakt med hinanden næsten over alt på jorden. På den baggrund har det været naturligt at udråbe logiske, rationel tænken som det vigtigste element. Der ud over har man godt nok et forholdsvis udefineret andet element ”mavefornemmelse”, men som navnet antyder vurderes det ikke lige så højt som den rationelle tænken.

Intet kunne imidlertid være mere forkert, for i virkeligheden er forholdet det diametralt modsatte.

For over 100 år siden da Freud formulerede sin psykoanalytiske teori, fremkom han med et billede på forholdet mellem den bevidste lineære tænken og de underbevidste hjerne processer. Han sammenlignede hjernens funktionsmåde med et isbjerg hvor 10 % er over vandet og 90 % befinder sig ude af syne under vandet. Denne forståelse har siden været alment accepteret indenfor psykologien, men fordi den blot byggede på vurdering af noget som ikke umiddelbart kunne observeres, har den haft trange kår udenfor det psykologiske fagområde.

Det nye som er sket indenfor de sidste 10 år er, at man ved hjælp af hjernescannere har kunnet naturvidenskabeligt dokumentere, at det faktisk forholder sig sådan. I dag er det derfor blevet ”main stream” forståelse indenfor neurologien, at de bevidste processer udgør under 10 % af hjernens funktioner.

”Mavefornemmelserne” er altså kommet ind på midten af scenen! Det er følgelig ikke fyldestgørende at tale om ”mavefornemmelser”, man må se på hvad sådanne ”mavefornemmelser”, som ikke opstår i maven men i hjernen i virkeligheden er.

De 10 % bevidste hjernefunktioner kan med en vis ret sammenlignes med hvorledes en datamaskine bearbejder input – som nogle på hinanden følgende logiske kæder af ræsonnementer som kan efterprøves, men som til gengæld er totalt ukreative.

De 90 % underbevidste processer foregår på en helt anden måde. Når et problem takles af den underbevidste del af hjernen, bliver problemet samkørt med samtlige af individets erfaringer der bare svagt tangere problemet, hvilket ud over at give en uhyre bred fundering også muliggør nye kreative løsninger. Udfordringen er til gengæld, at det hele foregår i det underbevidste! Det ”output” som kommer op til overfladen og som kan registreres bevidst er følelser, fornemmelser, billeder og intuition.

For at kunne handle ud fra det fantastiske ”output” af disse 90 % helhedssammenkørte, på den samlede livserfaringsmasse baserede processer, skal vi altså ”bare” følge vore følelser, fornemmelser og/eller intuition!

Så nemt er det imidlertid ikke, hvilket virkeligheden dagligt demonstrerer med al tydelighed.

Vi er dyr med behov og drifter, og ovenpå disse voldsomme dyriske impulser har vi gennem opdragelse og livet tilegnet os mere eller mindre hensigtsmæssige holdninger og normer. Alt dette kæmper en vedvarende kamp om at indtage føringen. Når vore fantastiske og præcise underbevidste impulser dukker op til overfladen, bliver de derfor enten fortrængt eller vendt og vredet og derefter tolket ud fra egoets, kulturen, og den dyriske naturs råbende behov.

Det indlysende svar på ovenstående er, at det bedste man kan gøre er at udvikle sig til det punkt hvor man er i stand til at opfange svarene - følelserne, fornemmelserne, billederne eller de intuitive indfald - fra det underbevidste i ren form, men rent bortset fra nogle få gestalter som Jesus, Buddha og nogle få andre lykkes det ikke helt. Nogle af os bruger imidlertid en hel del af livet til at tage nogle få skridt på vejen.

Det der ikke kan lykkes individuelt kan måske takles kollektivt, og med ovennævnte forståelse kan vi derfor vende tilbage til hvorledes man i firma regi vil kunne hæve beslutningsprocesserne op så træfsikkerheden bliver omkring 10 % fra det optimale.

Det er så heldigt at alle mennesker er forskellige, vi har forskellige livserfaringer, forskellige behov, forskellige handlemønstre og nogen opfatter bedst deres følelser, andre deres fornemmelser, andre ser billeder og atter andre får intuitive indfald.

Du kender formodentlig forsøget med at gætte hvor mange glaskugler der er i et stort syltetøjsglas. Ingen af deltagerne har eksakte informationer og på trods her af ender gennemsnittet af gættelegen hver gang mindre end 10% fra det korrekte resultat. Hyperlinket fører til et eksempel.

https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwjDn864rLjJAhVC1SwKHVfAAfAQFgg_MAM&url=https%3A%2F%2Fprezi.com%2Fw--hhp73_4p5%2Fhow-many-marbles%2F&usg=AFQjCNENqcthFy0ogoXZfacCkFUTTABskQ   (scroll til full transcript)

Man kan så på baggrund af forståelsen af menneskets hjernes funktionsmåde konstatere, at når man samkører mange menneskers vurdering af “værdi neutrale” input giver det et resultat som hver gang kommer til at ligger omkring 10 % fra virkeligheden.

Da resultater som ligger 10 % fra virkeligheden er langt bedre end hvad samfundsvidenskabelige, økonomiske og andre teorier og metoder kan præstere, har vi altså her mulighed for at udvikle en metode til vejledning for beslutningstagning der langt overstiger de hidtidige benyttede.

Intet fører direkte ind i himmelen eller flyver som stegte duer direkte ind i munden! I dette tilfælde er problemet ”værdi neutral”. Det må formodes at deltagerne i ovennævnte type eksperimenter ikke har de store sociale eller følelsesmæssige bindinger til glaskugler, eller hvad man har valgt at lægge i glas beholderen. Følgelig kan vurderingen af antallet foregå forholdsvis ”værdi neutralt” og der er derfor ikke behov for en særlig stor gruppe for at få det til at fungere optimalt.

Når det drejer sig om beslutningstagning i den virkelige verden vil beslutningsgrundlaget i høj grad være ”kontamineret” af forskellige psykiske, fysiske, historiske og sociale forhold.

Demokratiets overlegne funktionsmåde i forhold til andre eksisterende styreformer, demonstrerer denne statistiske tilgangs brugbarhed, og det på trods af at der i demokratiske valg langt fra er tale om ”Værdi neutral” stillingtagen. Tværtimod gøres der i de politiske partier alt for at påvirke vælgerne med bestemte holdninger og dreje dem i bestemte retninger. Til gengæld er der tale om særdeles store grupper af deltagere. 

  Når man ser på de mest presserende "demokratiske" valg i vor nutid, BREXIT og USA´s præsident valg, er problemet, at man i begge tilfælde tvinger befolkningerne til at vælge mellem "pest eller kolera" hvor det befolkningerne i virkeligheden vil stemme om er noget helt andet - deres egen pressede økonomiske virkelighed!  Deraf følger totalt skævvredne protest resultater.

I firma regi vil det altså kunne betale sig at bruge ressourcer på at gøre grundlaget for beslutningstagning  så ”værdi neutralt” som mulig, idet man derigennem vil kunne opnå større præcision med en mindre gruppe deltagere. Under alle omstændigheder udstiller ovennævnte forståelse, at en effektiv og kontinuerlig udnyttelse af alle medarbejderes kollektive viden og forståelse vil kunne optimere beslutningsprocesserne, så firmaerne ikke ender som ringvrag på grund af ledelsens fejlagtige beslutningsgrundlag. Eksemplerne er mange, med Nokia som det mest spektakulære i nyere tid, men man kan med en vis ret også nævne IBM, Microsoft, Mærsk o.s.v..