tirsdag den 29. marts 2016

Demokratiets overlegne træfsikkerhed


Du kender formodentlig forsøget med at gætte hvor mange vingummibamser der er i et stort syltetøjsglas. Ingen af deltagerne har eksakte informationer og på trods her af ender gennemsnittet af gættelegen mindre end 10% fra det korrekte resultat. Hyperlinket fører til et lidt mere videnskabeligt udført eksempel.
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwjDn864rLjJAhVC1SwKHVfAAfAQFgg_MAM&url=https%3A%2F%2Fprezi.com%2Fw--hhp73_4p5%2Fhow-many-marbles%2F&usg=AFQjCNENqcthFy0ogoXZfacCkFUTTABskQ

Det næste spørgsmål er så hvorfor det forholder sig sådan, og svaret kan meget vel være følgende:
Den menneskelige hjerne har 2 radikalt forskellige funktionsmåder. De bevidste og til dels logisk systematiserede funktioner udgør mindre end 10% af hjerneaktiviteten, medens over 90% foregår som en helhedsopfattende samkøring af alle (bevidste og ubevidste) informationer individet er i besiddelse af. Resultatet af sådant hjernearbejde kommer op til den bevidste overflade i form af følelser, fornemmelser og intuition som så bruges til beslutningstagning. Dette har psykologien hævdet i over 100 år (Freuds Isbjergsanalogi), og i de senere år er det naturvidenskabeligt bekræftet ved hjælp af hjernescannere.

Når vælgerskaren træffer sine beslutninger sker det altså ud fra en samkøring af individernes samlede erfaringsmasse, hvilket, lige som med gummibamserne, resulterer i en langt større grad af statistisk træfsikkerhed end når eksperter og politikere, ud fra (mangelfulde) teoretiske ideer og overvejelser (eller skjulte motiver) vil have vælgerne til at træffe beslutninger.

Når man desuden tager i betragtning hvilket niveau samfundsvidenskaberne (herunder også økonomi videnskaben) befinder sig på, er folkedybets fornemmelser / demokratiet, videnskabeligt set bedre funderet og giver bedre træfsikkerhed.