…..jeg formoder at I gerne vil have inspiration til det videre forløb.
EN AF SIDSTE ÅRHUNDREDES STØRSTE VIDENSKABELIGE LANDVINDINGER – MÅSKE
EN AF SIDSTE ÅRHUNDREDES STØRSTE VIDENSKABELIGE LANDVINDINGER – MÅSKE
DEN STØRSTE - VAR ERKENDELSEN AF AT MENNESKET HAR ET "UBEVIDSTE", HVILKET
(ved hjælp af hjerne scannere m.m.) I SIDSTE HALVDEL AF ÅRHUNDREDET FØRTE TIL
NATURVIDENSKABELIGT FUNDEREDE KONSTATERINGER AF, AT CA. 90 % AF
HJERNEAKTIVITETEN FOREGÅR SOM UBEVIDSTE PROCESSER, MED DE DERAF
FØLGENDE ERKENDELSES OG FILOSOFISKE KONSEKVENSER DET HAR.
----------------------
Det den "nye" (100 - 50 år gamle) dybdepsykologi og derefter den moderne neuropsykologi/neurologi har afdækket er, at 90 % af tankevirksomheden foregår
PÅ EN HELT ANDEN MÅDE!
Alt hvad individet nogen sinde har oplevet, indgår i en form for vægtet, ubevidst bearbejdning, hvor vore (mere eller mindre) bevidste (men på det ubevidstes sprog artikulerede) spørgsmål til det ubevidste, er en form for vejleder i afsøgningen af den samlede erfaringsmasse.
PÅ EN HELT ANDEN MÅDE!
Alt hvad individet nogen sinde har oplevet, indgår i en form for vægtet, ubevidst bearbejdning, hvor vore (mere eller mindre) bevidste (men på det ubevidstes sprog artikulerede) spørgsmål til det ubevidste, er en form for vejleder i afsøgningen af den samlede erfaringsmasse.
("Neurale" data netværk er et forsøg på at efterligne dette).
Svarerne (fra de 90 % af hjerneaktivitetens bearbejdning!) kommer op til overfladen i form af følelser, fornemmelser, billeder og intuition, som efterfølgende må oversættes/ inkorporeres i vores bevidste forståelse.
Svarerne (fra de 90 % af hjerneaktivitetens bearbejdning!) kommer op til overfladen i form af følelser, fornemmelser, billeder og intuition, som efterfølgende må oversættes/ inkorporeres i vores bevidste forståelse.
Den store hurdle hvad angår kommunikationen mellem bevidstheden og det ubevidste er, at det er vore (følelser, fornemmelser, billeder) i AFSENDELSESØJEBLIKKET som det ubevidste svarer på.
Det vil sige, at hvis man eksempelvis bevidst spørger: ”Har jeg stadig mit arbejde om et år”, er man i det øjeblik man spørger måske lidt eller meget angst, og så er det den - Angsten -, det ubevidste svarer på, ikke det bevidst artikulerede spørgsmål!
Det vil sige, at hvis man eksempelvis bevidst spørger: ”Har jeg stadig mit arbejde om et år”, er man i det øjeblik man spørger måske lidt eller meget angst, og så er det den - Angsten -, det ubevidste svarer på, ikke det bevidst artikulerede spørgsmål!
Grunden til at man er mest kreativ når man er afslappet og ustresset er altså at (følelser, fornemmelser, billeder) og OPMÆRKSOMHED ikke hvirvler i alle retninger, men i stedet stille og roligt og ustresset hviler på et enkelt problem/spørgsmål.
Eksempelvis fik Ruslands mest berømte videnskabsmand, Dmitrij Mendelejev (Det var ham der i 1869 løste problemet med struktureringen og opstillingen af det Det periodiske system), indskydelsen til løsning af de problemer, der hidtil havde været en stor hindring for en rationel udformning, efter at han havde givet sig selv en fridag og slappede af fra arbejdet.
Desuden fik Enrico Fermi (1901-1954), medens han spillede tennis, indskydelsen til at man kunne bombardere grundstoffer med neutroner, hvilket førte frem til den praktiske udnyttelse af kernespaltning.
Det klareste eksempel på ovenstående er imidlertid den berømte anekdote om opdagelsen af Benzens hexagon struktur, hvor August Kekulé i en tale i 1890 beskrev følgende: ”En aften medens han boede i Ghent, havde han siddet i sit arbejdsværelse og blundet foran kaminen. Bedst som han sad der og kiggede sløvt ind i flammerne, begyndte der at danne sig dansende atomer for øjnene af ham. De greb fat i hinanden i kæder, og pludselig greb den ene ende af en kæde fat i den anden ende og dannede en ring.” (Oversat af Stine Belslev i ”Myte og virkelighed i Kekulés opdagelse af benzens ringstruktur”, afløsningsopgave ved IEVH 1995.)
Såfremt man ”kværner” på et problem, er det den ”kværnende” følelse, som det ubevidste uvægerlig vil koncentrere sig om, så det bedste man umiddelbart kan gøre er at formulere problemet så afklaret som mulig, og derefter slappe af og være opmærksom.
I min ungdom lykkedes det bedst når jeg sejlede alene på Øresund, eller når jeg kørte i timevis mod eksempelvis Paris. Så var kroppen og bevidstheden beskæftiget med en overkommelig og ustressende opgave, og så ”faldt tingene på plads”!
I min ungdom lykkedes det bedst når jeg sejlede alene på Øresund, eller når jeg kørte i timevis mod eksempelvis Paris. Så var kroppen og bevidstheden beskæftiget med en overkommelig og ustressende opgave, og så ”faldt tingene på plads”!
Det kan naturligvis gøres mere effektivt, først og fremmest gennem personlig udvikling/harmonisering af ens psyke, så kommer der generelt ”mere ro på” og man bliver bedre i stand til både at stille (relevante) spørgsmål til det ubevidste, og til at høre/modtage svarene.
Har man et spørgsmål som man vil ofre tid og energi på, kan man under alle omstændigheder anskaffe sig en ”Trance induktion”, en lydfil med en afslapningsprocedure som sætter en i stand til at komme forbi/ fri af/ ned under emotionernes og tankernes ”kværnen”, og der nede, stadig i vågen og opmærksom tilstand (føle, fornemme eller visualisere) det problem som man på forhånd har forberedt og indøvet. Det rette svar kan i nogle tilfælde falde ”ned i turbannen” under forløbet, men i de fleste tilfælde vil det komme senere, og så nytter det jo ikke at man til den tid er stresset og uopmærksom hvad angår (følelser, fornemmelser, billeder eller intuition)!
---------------
KONSENSUSVIRKELIGHED
Grunden til at vi (de fleste gange!) kan fastholde og forblive indenfor vore paradigmer/virkelighedsopfattelser er, at vi socialt/ kollektivt bekræfter hinanden i at det er det rette at gøre (konsensusvirkelighed).
Forskning har vist at individets virkeligheds forankring er meget kortvarig og svag, hvilket jeg beskriver således i ”Science, History and the Future” (s.91)
“It is today an acknowledged psychological fact that if any person is placed in a sound and light proof tank with water of body temperature so that body sensations and also outside sensational input is effectively eliminated, it will only take some few hours before that person gets out of touch with reality and starts to hallucinate. (J.C.Lilly, "Mental effects of reduction of ordinary levels of physical stimuli on intact, healthy persons", Psychiatrical recerch report No. 5. 1956.) In sensitivity training it is likewise easy to demonstrate how group pressure exerted unto a single person quickly alters that person's sense of reality and raises or lowers his self esteem in accordance with the deliberate intentions of the group. The cognitive consequence of these facts are that human individuals perception of reality is in fact very fleeting and subject to - often unperceived - changes in accordance with the fluctuations and changes of society. Without the constantly renewed contact with "concencus reality", our mental make up quickly undergoes radical changes.”
Et kuriøst eksempel på ovenstående stammer fra ”Alabama Ekspeditionen” til NØ Grønland. (1909 – 12)
Lederen Ejnar Mikkelsen og Maskinisten Iversen, blev af omstændighederne tvunget til at overvintre 2 år totalt isoleret fra omverdenen. Deres beskrivelse af forløbet indeholder blandt andet beretningen om, at de var lige ved at slå hinanden ihjel fordi ”underdoggen” Iversen på et tidspunkt stjal en af Mikkelsens mange FIKTIVE koner!
Også astronauter bliver stærkt påvirket af deres fysiske adskillelse fra jorden. På trods af at de er i konstant audiovisuel forbindelse med basen, opstår der mistænksomhed og paranoide tilstande, hvilket i adskillige tilfælde har ført til problemer.
Den erkendelsesmæssige konsekvens af dette er, at vi, for at opretholde en oplevelse af fællesskab og kontinuitet, hele tiden må bekræfte hinanden i den fælles konsensus virkelighed.
Da vore individuelle baggrunde er forskellige, og da vi tolker vore sanseoplevelser ret forskelligt ,på grund af vore individuelle forskelligheder (herunder vore forskellige psykologiske typologier), er empirien den eneste sikre referenceramme vi i fællesskab kan forankre os til.
Såfremt empirien forandres, forandres vor fælles referenceramme altså, og med den vor virkelighedsopfattelse. Det er i det store og hele IKKE VOR VILJE OG INTELLEKTUELLE PRÆSTATIONER SOM ÆNDRER VERDEN, men i langt højere grad forandringer i verden som ændrer vore holdninger og dermed vor konsensusvirkelighed.
Det Theresa Schilhab beskriver i
"Logik for Ingeniører"
http://ing.dk/artikel/126040-l...erer
er, at når vi er "bekymrede", eller mere bredt, når vi er emotionelle formår vi ikke at stille entydige og klare spørgsmål til vores ubevidste. Det ubevidstes respons bliver følgelig ikke på selve det bekymrende men på dele af vore indre ubalancer.
Jo mindre konkret vor bekymring er, jo større dele af vor generelle indre ubalance binder bekymringen sig op på, og jo mere "global" opleves bekymringen!
Vi får ALTID svar fra det ubevidste (på det vi spørger om, men langt fra altid på det vi tror vi spørger om!), kunsten er derfor at stille klare spørgsmål (på det ubevidstes sprog = følelser fornemmelser, billeder) og derefter være istand til at tolke svarene, som jo kommer op til bevidstheden på det ubevidstes sprog (følelser, fornemmelser, billeder og intuition).
SIDSTE ÅRHUNDREDES STØRSTE VIDENSKABELIGE LANDVINDING
Med hensyn til hvad der var sidste århundredes største videnskabelige landvinding kunne man fristes til at sige, at det var Einsteins Relativitetsteori, men der skriver Einstein selv:
"The formulation of a problem is often more essential than its solution, which may be merely a matter of mathematical or experimental skill. To raise new questions, new possibilities, to regard old problems from a new angle, requires creative imagination and marks real advance in science."
("Det moderne verdensbillede" 1938)
